23948sdkhjf

Kilometervis af rør til Øresund Strandpark

John Jensen VVS har sat varme på de første 91 af 440 lejligheder i et af hovedstadens største igangværende boligbyggerier.

Det går stærkt i Øresund Strandpark, hvor John Jensen VVS A/S som fagentreprenør har afleveret varmeanlæg og installationer til brugsvand og afløb i den første blok med 91 af bebyggelsens 440 lejligheder.

Bebyggelsen, der består af fire boligblokke og et tolv etagers højhus, er tegnet af Henning Larsen Architects, og opføres i totalentreprise af Skanska med Sjælsø Management og Sweco som rådgivere.

Den næste blok med 111 lejligheder skal afleveres med færdige installationer i juli, mens den tredje blok med 113 lejligheder er færdig i november.

Foruden selvstændige fjernvarmeinstallationer i hver af de fire boligblokke og bebyggelsens højhus installerer John Jensen VVS over 15 kilometer rør til varme, afløb og brugsvand, mere end 10.000 fittings og 1.800 radiatorer med termostatventiler.

- Det er en stor klassisk VVS-opgave med præcision i fokus, siger Morten Højrup, entrepriseleder i John Jensen VVS, om arbejdet med det 42.000 kvadratmeter store byggeprojekt, der stiller store krav til planlægning, logistik og overblik.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141