23948sdkhjf

Spartelmasse skal fylde tynde ordrebøger

Malermestre kan udvide opgaveporteføljen, så de kan byde ind på flere opgaver hos flere kunder
- Spartelopgaver er et forretningsområde, som malerne har gode forudsætninger for at opdyrke og specialisere sig i. Med de rette spartelmasser bag i bilen vil maleren nemlig kunne lave mange af de reparationer og genopretninger, som andre faggrupper ellers vil tage sig af. Det gælder mindre reparationer såvel som renovering og nybyggeri.

Det fortæller teknisk chef Carsten Rasmussen fra ARDEX, som fra fabrikken i Hedensted leverer hurtigt hærdende og hurtigt tørrende materialer til bl.a. malere, gulvlæggere og murere.
Carsten Rasmussen mener, at malerfagets nyeste våben mod tynde ordrebøger netop er spartelmasser, der åbner for hurtige reparations- og renoveringsopgaver ude og inde.

- Malerne er en af de faggrupper, som i særlig grad må kæmpe om kunderne i en byggebranche præget af benhårdt effektiviseringsfokus og tårnhøje udførelseskrav. Malerne kan imidlertid styrke deres udgangspunkt ved at udvide opgaveporteføljen, så de dels kan byde ind på flere opgaver hos flere kunder, dels kan øge engagementet ude hos den enkelte kunde, forklarer Carsten Rasmussen.

Fleksible produkter
ARDEX har flere produkter, som på den måde kan være med til at øge malernes virkefelt.
Det gælder f.eks. universalspartelmassen ARDEX R4 RAPID, som er velegnet til at dække fræsespor i vægge, udfyldning af huller, sprækker, afskalninger og revner samt udjævning af ujævnheder og pladesamlinger. Den sandfrie spartelmasse kan også slibes helt ned til nul, ligesom den rene hvide farve betyder, at den let overmales uden at skinne igennem den færdige overflade.

- Maleren kan fylde, forme, slibe og overmale i én kontinuerlig arbejdsgang takket være den hurtige tørreproces og spartelmassens smidighed. Hvis du f.eks. skal oprette vægge efter, at installatørerne har fræset kabelspor, vil du normalt skulle påregne ventetid på grund af udtørring. Det behøver du ikke med ARDEX R4 RAPID, forklarer Carsten Rasmussen.
Han nævner også facadespartelmassen ARDEX F5, som åbner for opgaver i forbindelse med udvendige reparations- og renoveringsopgaver.

- Den hærder på blot 24 timer, og samtidig er den fiberforstærket, så den kan påføres i alle lagtykkelser. Derudover hæfter den på langt de fleste overflader uden forudgående primning eller grunding, og den kan overmales med stort set alle facademalingssystemer, forklarer Carsten Rasmusen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.174