23948sdkhjf

Håndværkere satser på ny jobportal

Folkene bag app’en BAM vil nu også matche lærlinge og virksomheder med ledige lærepladser
Håndværkerne bag app’en BAM, der kan hjælpe virksomhedsledere med at finde ledig arbejdskraft og materiel, udvider nu konceptet til også at omfatte en jobportal.

Desuden vil app’en fremover kunne bruges til at matche virksomheder med ubesatte lærepladser med lærlinge, der mangler en praktikplads.

Det skriver Licitationen-Byggeriets Dagblad.

App’en, der stadig er gratis, blev udviklet af en række håndværkere: en entreprenør, en kloakmester og en medarbejder i et byggemarked.

En af folkene bag er Karsten Andreasen, der arbejder som byggeleder i en vvs-virksomhed kalder det nyeste tiltag for "version 2.0".

- Masser af arbejdsgivere leder efter lærlinge og omvendt, derfor satser vi også på en jobportal som alle mulige andre, men som er gratis og udelukkende for håndværksfag. Dermed er det vores intention, at lave Danmarks største leverandørportal, siger han.

Ikke på LinkedIn

Ud over en jobportal indeholder sitet også nyheder, hvor man kan blive opdateret på, hvad der sker i branchen. Målet er, at alle i bygge- og anlægsbranchen vil bruge appen og at formidle 1.200 job kontinuerligt.

- Det er ikke alle de små håndværksvirksomheder, der bruger LinkedIn og vi har derfor lavet et produkt, hvor man får både viden og hvor man man finde folk og materiel. Vi har udviklet app’en fordi vi selv havde et behov for den, og fordi vi ikke kunne finde et lignende produkt på markedet, siger Karsten Andreasen.

App’en henvender sig specielt til virksomhedsledere, og folkene bag håber, at den vil betyde mindre spild. Står en virksomhed for eksempel med to svende i overskud i en kortere periode, så i stedet for at lade dem feje værkstedet, kan mester lægge den ledige kapacitet ud. Omvendt kan en mester mangle folk til en opgave og via app’en finde ledige håndværkere.

BAM findes på bamapp.dk.

Sådan kommer du i gang med BAM
Du opretter dig hurtigt, som bruger på bamapp.dk og får tilsendt et password til din mailadresse
Når du er oprettet kan du søge efter ledig arbejdskraft, lærlinge, maskiner eller selv udbyde ledig kapacitet
Gem de leverandører, du har gode erfaringer med, så du altid kan følge med i, om de skulle have ledig kapacitet, når du har brug for det
Du har dermed også et opdateret kartotek med kontaktoplysninger på dem, du handler professionelt med
Du kan søge på blandt andet branche, geografisk placering og tid
Læs mere om: BAM
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125