Ældre svende giver dårlige arbejdsvaner videre
De unge kopierer erfarne kollegers problematiske sikkerhedsadfærd
Det viser de foreløbige resultater fra projektet SAFU Læring, hvor forskere fra NFA, Center for Ungdomsforskning, AAU og AMK Herning har lavet observationsstudier og interviews med unge fra metal-, detail- og social og sundhedsbranchen for at finde ud af, hvordan de unge lærer om sikkerhed på arbejdspladsen, skriver Magasinet Arbejdsmiljø.
Når introduktionen fejler, kan det handle om, at de garvede kolleger ser stort på sikkerheden, og de unge dermed lærer at gøre det samme. Selvom de unge ved, hvordan man løfter korrekt, er det ikke ensbetydende med, at de gør det.
- De unge tilpasser sig den sikkerhedskultur, der omgiver dem og praktiserer sikkerhed ligesom deres ældre, erfarne kolleger, siger lektor på Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet Mette Lykke.
Lærlinge gør som erfarne kolleger
I studiet følger forskerne de unge på deres første arbejdsdage. Et eksempel, som Mette Lykke fremhæver, er et værksted, hvor der er en 25 meter dyb grav. Alle på arbejdspladsen ved, at man ikke må gå over graven, men de gør det alligevel. Lærlingene ved det også, men de gør, som deres erfarne kolleger.
I et andet eksempel fra studiet bliver en 23-årig kvinde bedt om manuelt at løfte en kasse på cirka 100 kilo sammen med sin chef. Hun ved godt, at kassen er for tung, og de løfter forkert, men hun gør det alligevel.
- Hun gør det, fordi hun har en forståelse af, at tingene skal gå hurtigt, og så vil hun gerne ”gå til den”. Det er ikke fordi chefen er ond, at han beder hende om det, han laver selv mange tunge løft, det er en helt naturlig del af deres arbejdspraksis, forklarer Mette Lykke.
Simple arbejdsopgaver
Andre årsager end hvordan de erfarne medarbejdere håndterer arbejdsmiljø spiller også ind, når introduktion og læring ikke har en forebyggende effekt, forklarer Mette Lykke.
Eksempelvis bliver unges arbejdsopgaver ofte betragtet som så simple og rutineprægede, at de ikke behøver at blive lært. Det kan skabe udfordringer blandt de mange unge med manuelt arbejde, for når den formelle oplæring ikke finder sted, så forsvinder oplæringen i sikre arbejdsrutiner samtidig.
En anden udfordring er, at unge ofte er i tidsbegrænsede stillinger, arbejder på deltid og på tidspunkter hvor den mere erfarne arbejdskraft ikke er på arbejde, og derfor har de begrænset adgang til læring.
- De unge lærer ofte fra midlertidige, perifere eller disintegrerede positioner i organisationen, og den læring de får fremstår ofte som tilfældig og særdeles mangelfuld, forklarer Mette Lykke.