Dampspærre af genbrugsplast skal undersøges
Undersøgelser af dampspærrer fremstillet af genbrugsplast bliver intensiveret. Plastindustrien antager, at leverandører lever op til standarderne
3
Billeder
Fra flere sider er der forslag om grundigere undersøgelse af dampspærreprodukter, fremstillet helt eller delvist af genbrugsplast. (Foto: GI)
Baggrunden er en opfordring i Licitationen - Byggeriets Dagblad 11. november fra udviklingschef Søren Meyer, som mener, at tiden er moden til en undersøgelse af ikke mindst levetiden for produkterne.
- Ellers kan dampspærrer af genbrugsplast blive et miljømæssigt selvmål, for hvis dampspærren svigter, kan det koste på indeklimaet og kræve meget dyre indgreb, der også giver et stort ekstra CO2-aftryk, siger han.
Han bakkes op af seniorforsker Eva Møller fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), der fortæller, at de skærpede krav til varmeisolering og lufttæthed af vores bygninger giver øget risiko for opfugtning af vægge, gulve og lofter.
- Allerede i dag er fugt årsag til langt over halvdelen af alle byggeskader, på grund af byggefugt, dårlige detaljer og forkert udført energieffektivisering og efterisolering.
Måske kun toppen af isbjerget
Og ifølge byggeforskerne kan man frygte flere fugtskader.
- Vi har ikke en "smoking gun" i forhold til dampspærre, fremstillet i genbrugsplast, men vi har igangsat en undersøgelse, der kører frem til 2018, og hvor også dette spørgsmål vil indgå, siger Eva Møller til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Hun tilføjer, at der generelt er øget risiko for fugtskader som følge af, at klimaforandringerne og de skærpede energikrav trækker i samme retning.
Ifølge Eva Møller fra SBi ved Aalborg Universitet København, og forfatter til SBi-anvisningen Fugt i Bygninger, opstår mange af skaderne på grund af fejl ved projektering eller udførelse.
- Hvis byggebranchen havde tilstrækkelig viden om, hvordan man effektivt forebygger fugtproblemer, ville der ikke være grund til nervøsitet, siger hun.
Holdbar med additiver
Hos Plastindustrien mener innovationskonsulent Rasmus Grusgaard, at man bør slå koldt vand i blodet.
- Hvis man vælger at anvende en mængde genanvendt plast i et dampspærreprodukt, må man antage, at dette vil være blandet med jomfruelig plast og additiver, så man opnår en råvare, der lever op til standarderne for dampspærre. Genanvendt plast er en bred betegnelse, men dækker over alle mulige kvaliteter. Det vil man tage højde for i anvendelsen, siger han til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Udfordringer på byggepladsen
Paw Engsbye Rasmussen, vicedirektør hos Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse, vil dog fastholde, at der kan være behov for yderligere undersøgelser af dampspærrer og plastmembraner fremstillet af genbrugsplast.
- Lige nu er materialerne en slags biksemad af forhåndenværende plastmaterialer. Dampspærren er jo en tynd plastmembran, der sidder skjult bag stadig tykkere isolering, og der kan gå lang tid, før man opdager, hvis der er noget galt, siger Paw Engsbye Rasmussen til Licitationen.
Han hilser det arbejde, man udfører hos DUKO (Dampspærre- og Undertagsklassifikationsordningen, red.) velkomment. Der er behov for flere undersøgelser, ikke kun af plastmaterialet og dets holdbarhed, men også af dampspærrers evne til at holde tæt, under alle forhold, mener han.
- Jeg vil sammenligne det med at lime hanken på et kræmmerhus. Det kan være svært, hvis der er kommet brunkagekrummer på. Og på en byggeplads, hvor der er både støv og savsmuld i luften, kan tætheden blive udfordret. Men selv under mere sterile forhold kan der opstå skader på materialet ved rørgennemføring eller andet, siger Paw Engsbye Rasmussen og kalder det for "i høj grad gambling", at man i byggeriet benytter materialer med angivelig usikker levetid.
Ikke tvivl om holdbarhed
- Jeg håber ikke, vi har at gøre med en kollission mellem bæredygtighed og kvalitet, men det er det, jeg håber, vi får undersøgt. At få lagt en tæt dampspærre er svært nok, men der må ikke være tvivl om holdbarheden. De fleste dampspærrer skal jo holde i årtier, derfor bør vi stille krav til levetiden, siger Paw Engsbye Rasmussen.
Det gør man lettest ved at få uddannet specialister, ligesom vi har autoriserede kloakmestre, varmemestre og meget andet, siger han.
Klædelig konservatisme
- Og så må plastproducenterne tilvejebringe den nødvendige dokumentation, så bygherre og rådgiver føler sig på sikker grund. I den sammenhæng er det egentlig ganske klædeligt for byggebranchen, at den er lidt konservativ og satser på de sikre og velgennemprøvede materialer, siger vicedirektøren hos Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse.
- I det hele taget skal vi klæde rådgiverne på til at definere de egenskaber, som skal passe ind i den pågældende byggekonstellation. Hvis leverandørerne af plastmaterialerne ikke kan svare tilfredsstillende på spørgsmålet "hvad kan de?, så bør man ikke bruge materialerne, mener Paw Engsbye Rasmussen.
I Bygningsreglementet står der da også helt klart, at bygninger skal udføres, så vand og fugt ikke medfører skader eller brugsmæssige gener, "herunder forringet holdbarhed og utilfredsstillende sundhedsmæssige forhold", hedder det i reglementet, som giver mulighed for at kræve fugtteknisk dokumentation i byggesager.
- Reglementets krav kan oversættes til seks V’er: Vis vand væk, vand volder vanskeligheder", som Eva Møller fra SBi tidligere har sagt til aau.dk.
