23948sdkhjf

Boligforening bygger nyt til sig selv

CC Contractor er valgt som totalentreprenør på ny administrationsbygning.
Endnu et af de meget synlige tegn på omdannelsen af Gellerup er nu offentliggjort.

Det er Brabrand Boligforening, der opfører en ny 3.000 kvadratmeter stor administrationsbygning centralt placeret på hjørnet af Edwin Rahrs Vej og den nye Karen Blixens Boulevard.

Totalentreprisekonkurrencen er netop afsluttet, og bag vinderprojektet står et team bestående af CC Contractor, Cubo Arkitekter og Ingeniørfirmaet Viggo Madsen.

Hos Brabrand Boligforening betegner man vinderprojektet som ”et imødekommende byggeri med karakter”.

- Boligforeningens medarbejdere kan se frem til at få en arbejdsplads, som er et meget overbevisende bud på et godt arbejdsmiljø. Vores beboere vil møde et velfungerende hus med en imødekommende modtagelse, ligesom kantinen og andre faciliteter kan aktiveres til funktioner, der understøtter fællesskaberne i afdelingerne, siger boligforeningens formand, Keld Albrechtsen, der også har været formand for bedømmelsesudvalget.

Den nye administrationsbygning skal stå klar til brug i slutningen af 2018.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109