Byggecentre vil have flere elever
Danske Byggecentre vil gøre uddannelsesvejledere opmærksomme på unges karrieremuligheder i byggecentrene
Der er der bare ikke så mange, der ved og det vil byggecentrenes organisation, Danske Byggecentre, nu gøre noget ved.
Det sker med en rekrutteringskampagne, som skal sprede denne viden til unge mennesker, deres forældre, deres lærere og deres uddannelsesvejledere.
- De kommunale UU-vejledere (Ungdommens Uddannelsesvejledning, red.) vil få særlig opmærksomhed i årets kampagne. En erfaren trælastdirektør og en tidligere forstander for en handelsskole vil tage rundt og besøge UU-vejledningskontorer i Danmark og fortælle om de mange muligheder med udgangspunkt i egne erfaringer fra et langt arbejdsliv. UU-vejlederne vil også blive inviteret på besøg i en håndfuld byggecentre. Her vil de møde elever fra branchen og HR-chefer fra de store kæder. De vil få lejlighed til ved selvsyn at opleve, hvad hverdagen i et byggecenter byder på af spændende opgaver, lyder det fra Danske Byggecentre.
Et andet højdepunkt i kampagnen bliver årets Byggecenterdag den 12. januar 2017. Her inviterer byggecentre landet over skoleklasser og deres lærere på besøg, så de unge mennesker kan få en fornemmelse af, hvad branchen har at byde på.
Læs mere om uddannelsesmulighederne her
Læs mere om Ungdommens Uddannelsesvejledning her