23948sdkhjf

Fra lokal el-installatør til mellemstor servicevirksomhed

I løbet af tre årtier har Dalmose El-service A/S vokset sig større og har i dag også internationale kunder
Den 1. november er det præcis 30 år siden, at en ung overmontør ved navn Tommy Sejr Møller etablerede sin egen lille, lokale el-installatørvirksomhed. Han boede i den lille by Dalmose, og firmaet kom derfor til at hedde Dalmose El-Service A/S.
I løbet af tre årtier har den sydvestsjællandske bys lille el-installatør kontinuerligt vokset sig større og er i dag en innovativ og ambitiøs virksomhed med domicil i Slagelse med både nationale og internationale virksomheder i kundekredsen.

Senest har Dalmose El-Service A/S underskrevet en serviceaftale om vedligehold af Skandinaviens største solcelleanlæg på Lerchenborg Gods.

For halvandet år siden solgte Tommy Sejr Møller sine sidste aktier i Dalmose El-Service A/S til Brian Petersen, der nu er direktør og medejer af virksomheden sammen med Ole Richter Christensen, som købte sig ind i virksomheden allerede i 2006. Forinden aktiekøbet i virksomheden havde både Ole og Brian arbejdet som elektrikere i Dalmose El-Service A/S i flere år.

Tommy Sejr Møller arbejder nu som overmontør i Dalmose El-Service A/S og bistår de to nye ejere med sin rutine og mangeårige erfaring.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.162