23948sdkhjf

Storentreprenør vokser massivt i Aarhus

Alene i 2016 er 40 nye medarbejdere blevet ansat, og entreprenørvirksomheden forventer, at væksten vil fortsætte
Der er travlt hos MT Højgaard. Det gælder ikke mindst på kontoret i Risskov ved Aarhus, hvor antallet af medarbejdere nu nærmer sig 200. Den danske byggekoncern har de seneste tre år gennemført en omfattende turnaround og står i dag stærkere end nogensinde:

”Meget har ændret sig inden for dansk byggeri de seneste fem år. Krisen har blandt andet gjort, at der er blevet ryddet op i branchen, og i dag kan du kun være med, hvis du har fuldstændig styr på dine processer. Samtidig bliver nybyggeriet mere og mere kompliceret. Der er flere krav til blandt andet energioptimering og dokumentation, og det taler til vores fordel og er en af forklaringerne på vores fremgang”, forklarer sektionsdirektør med ansvar for nybyggeri i Jylland og på Fyn, Mogens Nielsen.

Og der er markant fremgang hos MT Højgaard i Aarhus. Alene i 2016 er 40 nye medarbejdere blevet ansat til afdelingen i Risskov, og lige nu kan Mogens Nielsen nærmest bruge så mange medarbejdere, som han kan få:

”I øjeblikket kigger vi aktivt efter kvalificeret arbejdskraft. Har du erfaring som projektchef eller byggeleder og har de nødvendige meritter og værdier, er der job at få. Også selvom din profil ikke matcher et af vores aktuelle jobopslag”, fortæller han.

Udviklingsmuligheder
En af de seneste tilkomne er Lars Ørvad Nielsen, der pr. 1. august er ansat som ny afdelingsdirektør i Risskov med ansvar for nybyggeri i Øst- og Midtjylland. Han er oprindelig uddannet som bygningskonstruktør og har knap 15 års erfaring inden for branchen. Lars Ørvad Nielsen blev først og fremmest tiltrukket af de mange udviklingsmuligheder, som koncernen rummer:

”Udviklingen inden for byggeriet går ekstremt stærkt i øjeblikket, og der er meget, der tyder på, at det kommer til at gå endnu stærkere. Derfor bliver mange udfordret på deres kompetencer, og her mener jeg, at det er vigtigt at vælge en arbejdsplads, hvor der konstant er fokus på efteruddannelse, kompetenceudvikling og et stærkt lederskab”, siger Lars Ørvad Nielsen.

Han fremhæver blandt andet udviklingen inden for digitalt byggeri. Her har MT Højgaard investeret massivt i de såkaldte VDC-laboratorier (Virtual Design and Construction). VDC handler om at bygge digitalt, inden man sætter første spade i jorden, og herved kan en lang række fejl undgås og budget og tidsplan overholdes:

”Afdelingen i Risskov har et af landets største VDC-laboratorier, og der er ingen tvivl om, at vi i fremtiden skal have alle vores byggerier igennem laboratoriet, inden de udføres i den virkelige verden. Det kommer til at have altafgørende betydning for byggeriet med langt større effektivitet til følge”, fortsætter han.

Stor byggeaktivitet i Østjylland
Byggeaktiviteten i Østjylland er meget stor i øjeblikket, og det er den væsentligste årsag til den kraftige vækst hos MT Højgaards afdeling i Risskov. Afdelingen står blandt andet for flere etaper på Det Nye Universitetshospital (DNU) i Skejby og har netop påbegyndt opførelsen af et 21.500 kvadratmeter stort boligbyggeri på Bassin 7 på den nye havnefront i Aarhus.

Men også byggerier andre steder i Jylland er på projektlisten, og ordretilgangen vokser støt.

Koncernens ordrebeholdning er steget 30 procent det seneste år og ligger nu på 8,7 milliarder kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094