23948sdkhjf

Alle elsker BYGGERI-messen

BYGGERI ’16 i marts måned var en rigtig darling, viser tilfredshedsundersøgelse. Og gammel kærlighed ruster ikke, så både udstillere og besøgende vender tilbage i 2018
BYGGERI ’16 blev en stor en stor succes, der slår flere rekorder. Det viser en tilfredshedsundersøgelse foretaget blandt besøgende, udstillere og medlemmer af Danske Byggecentre i forbindelse med dette års messe i Fredericia i marts måned. Ni ud af ti udstillere har allerede besluttet sig for at deltage igen i 2018. Det samme gælder fire ud af fem besøgende.

Mere end 26.000 besøgende fyldte MESSE C i Fredericia i starten af marts for at kigge nærmere på varerne hos de 300 udstillere.

Og de besøgende håndværkere, mestre og andet godtfolk var i den grad tilfredse med, hvad de så.
Ni ud af ti (92 pct.) er således tilfredse med udbyttet af deres besøg, og knap fire ud af fem (79 pct.) har allerede nu har besluttet sig for at besøge messen igen i 2018.

Den rekordhøje tilfredshed er ifølge Palle Thomsen, adm. direktør hos Brancheforeningen Danske Byggecentre, et vidnesbyrd om, at byggeriet fortsat kan høste et stort udbytte af det personlige møde blandt branchens parter. Undersøgelsen viser da også, at specielt den personlige dialog med udstillerne vægtes højt af 96 pct. af de besøgende.

Medlemmerne af Brancheforeningen Danske Byggecentre er på linje med udstillere og besøgende svært tilfredse med messen. Hele 87 pct. af dem er således tilfredse med BYGGERI´16 og udbyttet af deres besøg.

”I en tid, hvor alt digitaliseres og foregår online, vil nogen kunne forfalde til at tro, at der ikke længere er behov for en fysisk byggerimesse. Men det har fortsat høj værdi for byggefagfolk at mødes personligt, snakke, netværke og blive klogere sammen. BYGGERI-messen er blevet et vigtigt samlingspunkt for branchens aktører og stedet, hvor der hentes inspiration og deles viden og erfaringer,” siger Palle Thomsen.

”Vi er allerede nu i gang med at planlægge endnu en succesfuld udgave af BYGGERI-messen fra den 13. til den 16. marts 2018. Tema og program er endnu ikke fastlagt, men vi vil gerne love udstillere og besøgende et lige så højt niveau som i år,” siger Palle Thomsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094