23948sdkhjf

Murersvende skal sikkerhedsgodkendes af PET

Murerentreprenørfirmaet Stenklint A/S skal leve op til flere strikse krav for at renovere en af Rigspolitiets bygninger
Normalt plejer teamet af murersvende og håndværkere fra Stenklint A/S egentlig bare at møde på byggepladsen, når et nyt renoveringsprojekts begynder. Men det har man måttet ændre på i forbindelse med facaderenoveringen af en Rigspolitiets bygninger i Mitchellsgade i det indre København, et stenkast fra Politigården.

Forud for renoveringsgaven har PET over en tre uger lang periode holdt efterretningsluppen hen over de ti Stenklintmedarbejdere, der er sat på projektet, for at kontrollere deres baggrund.

Respekt for politiets arbejde
‟Politiets Efterretningstjeneste skal godkende private personer, der skal løse opgaver for politiet. Det er forventeligt, at sikkerhedskravene i forbindelse med en renovering af en af deres bygninger er i særklasse stramme. Det har vi stor forståelse og respekt for. Samtidig har vi jo intet at skjule, og så er vi da en smule stolte af, at vi er blevet udvalgt og nu også sikkerhedsgodkendte til denne opgave,” siger adm. direktør og ejer hos Stenklint A/S, Lars Bonde Lindberg.

Standardprocedure hos PET
Hos PET fortæller man, at det er almindelig standardprocedure, at man screener alle eksterne personer, som skal have adgang til et klassificeret område. Formålet er at beskytte politiets ansatte og deres arbejde.

Samtidig har den indledende fræsning af facaden, der sædvanligvis støjer en del, kun måttet foregå mellem kl. 7 og 9. Rigspolitiets medarbejdere sidder på den anden side af den facade, som Stenklint A/S renoverer, og har brug for at kunne arbejde i ro og mag.

‟Vi er vant til, at kunderne har specielle krav til, hvornår vi arbejder, og det indretter vi os altid efter. I dette tilfælde betyder det blot, at den samlede renovering har taget lidt længere tid end normalt, fordi vi kun har haft to timer om dagen til at det mere støjende arbejde. Men vi er meget tilfredse med det endelig resultat,” siger Lars Bonde Lindberg.

Renoveringsarbejdet af bygningen i Mitchellsgade er snart ved at blive færdiggjort.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188