23948sdkhjf

Hoffmann køber tre jyske teknikvirksomheder

Med købet af Alpedalens VVS, Techniq Installation og Installationsgruppen – alle i Taulov – styrker Hoffmann sine kompetencer inden for det tekniske område
Entreprenørselskabet Hoffmann A/S, der ejes af norske Veidekke, har overtaget de tre selskaber Alpedalens VVS A/S, Techniq Installation A/S og Installationsgruppen A/S. De tre virksomheder hører hjemme i Taulov uden for Fredericia og omsætter til sammen for omkring 100 mio. kroner.

Det skriver Licitationen-Byggeriets Dagblad.

”Købet skal ses i lyset af et mangeårigt samarbejde, som vi har haft med de tre virksomheder. Samtidig så vi muligheden for at udvide vore egne kompetencer i det jyske. Hvor vi på Sjælland allerede har egenproduktion inden for de tekniske fag, ser vi det som en mulighed at få foden under eget bord i Jylland, og det med virksomheder som deler vore synspunkter med hensyn til blandt andet kvalitet og tidlig involvering. Den store tekniske knowhow, virksomhederne repræsenterer, passer perfekt ind hos Hoffmann A/S”, siger adm. direktør Torben Bjørk Nielsen til Licitationen-Byggeriets Dagblad.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.213