23948sdkhjf

Byggekoncern får flere penge i kassen

Men en svagt vigende omsætning, går det stærkt fremad med et fokus på indtjeningen i J. Jensen-koncernen, der har aktiviteter inden for byggeri, ejendomme, udlejning og nedrivning
Holdingselskabet J. Jensen er en mangesidet forretning med ben i mange lejre, og en samlet omsætning på 1,3 mia. kroner i 2015.

Det er en svag nedgang i forhold til året før med 1,4 mia. kroner.

Til gengæld går det godt med indtjeningen, hvor resultatet af primær drift er mere end fordoblet til 82 mio. kroner fra 36 mio. kroner året før.

Årets resultat er også en forbedring fra 26 mio. kroner i 2014 til 37 mio. kroner i 2015. Det giver en overskudsgrad på 6,2 procent i 2015 mod 2,5 procent året før.

Det skriver Licitationen-Byggeriets Dagblad.

Holdingselskabet har dermed også øget sin egenkapital fra 134 mio. kroner i 2014 til 168 millioner kroner i 2015.

Holdingselskabet er et konglomerat af selskaber. Selskabet har en række datterselskaber, der er helejede, og har desuden også medejerskaber i en række andre virksomheder.

Udover en række ejendomsselskaber ejer firmaet blandt andet CMP Nedrivning og Nedrivningsaktieselskabet J. Jensen, J. Jensen Materieludlejning samt Anlægsentreprenørselskabet J. Jensen.

Derudover er selskabet medejer af blandt andre Adserballe & Knudsen A/S, med en tredjedel, og dermed en række af Adserballe & Knudsen-ejede datterselskaber.

Dertil kommer en hovedaktionærpost (51 procent, red.) i Jönsson Entreprise Holding A/S og dets operative selskab Jönsson Entreprise A/S.

Læs hele artiklen og se alle regnskabtal på licitationen.dk (kræver abonnement)
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094