23948sdkhjf

Optimera regner projekter for milliarder

Optimera har succes med sin projektafdeling i byggecentret i Ringsted
Byggeriet oplever igen en stejl opadgående kurve i det meste af landet. Større projekter bygges på livet løs inden for både det private og i offentligt regi. Det mærker man også hos Optimera i Ringsted, som har en af byggebranchens største projektafdelinger, der rådgiver bygherrer i hele landet samt giver tilbud på større renoveringsopgaver og nybyg-sager.

Kigger man på hele landet, har projektafdelingen hos Optimera i Ringsted beregnet projekter for hele 2,1 milliarder i 2015.

Dag-til-dag-levering
Selvom byggecentrets projektafdeling tydeligt fortæller om populariteten, og man også oplever langt flere større udbud og opgaver, er forretningschefen Theis Jensen fra Optimera Ringsted ved flere lejligheder blevet mødt af undrende kunder, der spørger til, hvorfor forretningen har færre produkter liggende end i de traditionelle byggecentre.
”Det skyldes, at vi er de bedste til at levere varer til kunderne dag-til-dag og før klokken 7 om morgenen på byggepladsen. Det foregår fra vores volumelagre, og det er altså sådan, at håndværkerne vil have varerne leveret”, siger Theis Jensen
.
”Det er meget mere effektivt og tidsbesparende for håndværkerne. De vil helst bruge tiden på at arbejde og tjene penge.

Varerne leveres næste morgen, hvis bestillingen lægges senest kl. 18. Således tilgodeses de professionelle håndværkere, der kan få sine varer leveret direkte til byggepladsen”, forklarer Theis Jensen.
Volumelagre er selvstændige centrallagerfunktioner, som ligger adskilt fra de fysiske forretninger, men som har det formål at kunne fungere i døgndrift.

Samme princip gør sig gældende hos andre virksomheder, der også kører med højeffektiv kædedrift.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08