23948sdkhjf

Danfoss fik succes ved VM i ishockey

Mens det danske ishockeylandshold "kun" nåede kvartfinalen ved VM i ishockey i Moskva, var Danfoss med hele vejen til finalen, da flere af virksomhedens kølesystemer var med til at holde den rette temperatur på isen.
Danfoss leverede flere af de kølesystemer, der sørgede for, at isen på Moskvas 70.300 kvadratmeter store is-arena, VTB Ice Palace, havde den helt rette temperatur mellem -2 og +4 grader celsius under de forgangne ugers verdensmesterskab i ishockey.

VTB Ice Palace bestod af tre ishockeybaner, og 50 procent af anlæggets samlede energiforbrug gik til køling.

Overskudsvarmen fra køleprocessen blev genanvendt til give en behagelig temperatur oppe på tilskuerpladserne og til at smelte isen, når et nyt lag is skulle laves før, under og efter kampene.

Dansk succes på og under isen
På isen havde det danske ishockeylandshold succes i Rusland og fik ros i medierne for at nå kvartfinalen.

Men under isen havde Danfoss succes med sine kølesystemer og fik ros af Mikhail Kranin, deputy general manager i firmaet REM EXPO IT, som installerede Danfoss' kølesystemer i VTB Ice Palace.

- Systemet er fuldt automatiseret og sikrer energibesparelser, nem overvågning og temperaturjustering. Danfoss' komponenter, såsom temperatur- og tryksensorer og elektroniske ventiler, har gjort det muligt, siger Mikhail Kranin, Deputy i en pressemeddelelse fra Danfoss.

Senior project manager hos Danfoss, Mette Uhd Nørgaard, fortæller til AutomationsFokus, at den sønderjyske virksomhed leverer kølesystemer til adskillige ishockeyarenaer i både Rusland og Nordamerika, hvor ishockeysporten blev opfundet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.173