Maskinføreren kan tage pizza-bilen
Pizza-biler kaldes de små mini-vans, som også vinder frem i byggeriet, når der kun er tale om persontransport
Testkørerne er fulde af lovord over Opel Corsa Van med den lille tre-cylindrede turbo-benziner, som giver masser af køreglæde. Og bilen kører da også glimrende.
Opel-importøren har ikke selv bilen på prislisten over varebiler, som de har med eksempelvis Meriva og Zafira. Fabrikken i Tyskland har nemlig endnu ikke godkendt ombygningen, selv om det en den samme som i forgængeren – og den har med bravour gennemgået en crashtest hos Dahl Engineering i Thisted.
Tysk sendrægtighed har dog ikke gjort forhandlerne ubeslutsomme, så de kan alle levere Van-modellen i alle udgaver fra 1,0T til OPC.
Forskellige motorer
Testen, som Licitationen-Byggeriets Dagblad har gennemført sammen med søsterbladet Mester Tidende, er lidt anderledes end normalt. Testbilerne har således forskellige forskellige typer af motorer.
To er med dieselmotor: Kia Rio og Ford Fiesta, to er på benzin: Opel Corsa og Toyota Yaris - sidstnævnte endda som hybridudgave, hvor der foruden benzinmotoren er to elmotorer.
Alle fire kan dog fås med både rene diesel og rene benzinmotorer.
Vanen tro foregik testen på det midtsjællandske med udgangspunkt hos Stark byggemarked i Osted syd for Roskilde. Det er et fint testområde, hvor alle typer af veje ligger indenfor få kilometer – især mange bakker og sving, som er en udfordring for testbilerne, som alle en læsset tæt på det maksimale.
I dette tilfælde cirka 200 kg., som med to mand om bord svarer godt til de 400 kg nyttelast i denne type biler.
På grund af bilernes størrelse er de alle håndlæssede.
Alsidige pizza-biler
Mange af denne type varebiler – ofte kaldet pizza-biler – er til let last. Foruden pizzaer også i kommuner og i virksomheder, som har brug for en konsulent- eller inspektørbil.
Det kan også være maskinføreren eller kranføreren som skal køre til og fra de tunge maskiner, der er i målgruppen for de små, prisbillige biler.
Opel kører sejren hjem
Lad det dog være sagt med det samme – der var ikke langt mellem de første placeringer i testen. Faktisk var dommerne rigtig glade for Kia Rio Van.
Den er virkelig luksusudstyret og byder på fin komfort. Den indvendige læssekant i varerummet var der dog kritik af – for så skal der løftes højt for at få varerne ud.
Så det er Opel Corsa, der samlet set løber med sejren foran Kia Rio Van, Ford Fiesta Vand og Toyota Yaris Hybrid Van.
Antal points
1. Opel Corsa 1,0T Van: 263
2. Kia Rio 1,4 CRDI Van: 256
3. Ford Fiesta 1,5 CDTI Van: 247
4. Toyota Yaris Hybrid Van: 222
De fire biller er testet af en håndfuld håndværksmestre og entreprenører. Alle biler er læsset til tæt på det tilladelige. Testkørerne giver bl.a. points i forhold til køreegenskaber, udsyn, læsse- og indstigningsforhold, instrumentering og pris.
1. Opel Corsa 1,0T Van: 263
2. Kia Rio 1,4 CRDI Van: 256
3. Ford Fiesta 1,5 CDTI Van: 247
4. Toyota Yaris Hybrid Van: 222
De fire biller er testet af en håndfuld håndværksmestre og entreprenører. Alle biler er læsset til tæt på det tilladelige. Testkørerne giver bl.a. points i forhold til køreegenskaber, udsyn, læsse- og indstigningsforhold, instrumentering og pris.