23948sdkhjf

Limtræsproducent vinder grøn pris

VTI har vundet den midtjyske pris for sit arbejde med at nedbringe virksomhedens udledning

Børsen og energivirksomheden NRGi har for første gang uddelt den bæredygtige pris 'Børsen Grøn Gazelle'.

Den tildeles til de virksomheder, som allerede har vundet en Børsen Gazelle, og har gjort en særlig indsats for at reducere deres udledning i det seneste år. Virksomheden skal samtidig være i en CO2-tung branche. 

Kåringen er ifølge en pressemeddelelse et bevis på, at VTI som foregangsvirksomhed i en branche med store CO2-udledninger har formået at nedbringe det negative aftryk uden at gå på kompromis med den økonomiske vækst. 

En balance, som VTI-stifter og bestyrelsesformand, Flemming Nielsen, er stolt af. 

- Jeg var imponeret, da vi for en måned siden fik tildelt en gazelle. Men at vi samtidig har leveret på vores bæredygtige bundlinje, gør mig virkelig stolt på hele organisationens vegne, siger han. 

- Jeg er meget taknemmelig for den indsats, det har krævet fra alle i hele organisationen og vores samarbejdspartnere, som har været klar på det klimavenlige fokus. Det er mange års hårdt arbejde, der har ført os herhen. 

I spil som landsvinder 

Det er VTI’s store fokus på ESG-rapportering, der især har været nøglen til kåringen. Det er nemlig et af kriterierne, at de grønne gazellevirksomheder har aflagt klimarapporter for to år og samtidig har reduceret deres CO2-udledning med mindst 5,25% fra 2022 til 2023. 

Den grønne gazelle bliver overrakt til gazellekåringerne i Odense, Aalborg, Aarhus og København, hvor der kåres en grøn gazelle i hver region, og en landsvinder af Børsen Grøn Gazelle ved kåringen i København, der finder sted 27. november. 

VTI har vundet prisen for den midtjyske region. 

- Det ville være rigtig stort at få den hyldest at blive fremhævet som en inspiration for resten af det danske erhvervsliv. En Grøn Gazelle er et udtryk for, at en virksomheds økonomiske vækst tager hensyn til klimaet, og det er lige præcis det, vi gerne vil forbindes med, siger Flemming Nielsen. 

- Det betyder rigtig meget, at vi som 50-årig familieejet virksomhed stadig kan være nomineret til en pris som denne. Om det er økonomisk vækst eller omtanke for klimaet, har vi altid tænkt langsigtet, og det bærer frugt nu i form af anerkendelsen. 

De langsigtede ambitioner kommer blandt andet til udtryk i VTI’s overtagelse af den svenske limtræsproducent ESS-ENN Timber, som skete tidligere på året. Overtagelsen er en del af den langsigtede strategi om at være et videnshus på tværs af hele værdikæden. 

En del af strategien ligger også i samarbejdet med søstervirksomheden NORTO, som producerer interiør baseret på resttræ fra VTI’s produktion. Udnyttelsen af resttræet er med til at understøtte det bæredygtige fundament, der skal tegne organisationen som en bæredygtig frontløber i fremtiden

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.171