23948sdkhjf

17 nominerede til Byggeriets Klimapriser

Byggeriets Klima-, Energi- og Miljøpris uddeles på Byggeri'16 i starten af marts. Se de nominerede her.
Gipsplader der kan optage og afgive varme, genanvendelige tagkoncepter og letvægtstagsten er eksempler på de materialer, løsninger og strategier, som er nomineret til dette års udgave af Byggeriets Klimapriser.

I alt 17 er med i opløbet til Byggeriets Klima-, Energi- og Miljøpris, som uddeles på Byggeri ’16 i starten af marts i Fredericia.

De nominerede til Byggeriets Klimapriser

Klimaprisen
Troldtekt A/S (Troldtekt Wave - en skulpturel, tredimensionel lofts- eller vægbeklædning).
Kingspan Insulation (virksomhedsstrategi).

Energiprisen
Dafa A/S (Dafa AirStop System - dampspærreprogram).
Knauf A/S (Thermoboard Plus - en akustisk gipsplade).
Knauf A/S (Knauf Comfortboard - gipsplade der kan optage og afgive varme).
Rockwool A/S: RedAir Link - montagesystem til vinduer).
Saint-Gobain Nordic: (Isover Retrofit (indvendigt isoleringssystem til renovering af bevaringsværdige bygninger med massive murkonstruktioner).
Komproment: (tagkoncept udviklet med afsæt i Cradle to Cradle-principperne).

Miljøprisen
3M A/S (et filter til organiske gasser og dampe).
Alfix A/S (Alfix QuickFix Premium - en bæredygtig fliseklæber)
DLH (Walls2Paint - en 12mm vægspånplade med fer & not system).
Gamle Mursten ApS (Vægsystemer - præfabrikerede moduler med murstensskaller af genbrugsmursten). IBF Betonvarer (Leca Plus - termblok der er over 10 gange så større end hidtil).
Itools I/S (CleanSpace Ultra - sikrer håndværkeren en komfortabel beskyttelse mod støv, gasser og dampe).
Monier A/S (B&C 25 - en letvægtstagsten der medfører markant forbedret arbejdsmiljø for tagdækkere/håndværkere).
Rockwool A/S (Toprock CTF System - ressourcebesparende tagisolering; mindre spild af materialer og hurtigere montage).
Södra (miljøstrategi).
Bag priserne står messens arrangør, brancheforeningen Danske Byggecentre, som i år har bemærket en ny tendens blandt de nominerede.

- Vi har uddelt klimapriserne siden 2010 og har hvert år haft imponerende innovative virksomheder og produkter blandt de nominerede. Og der er fortsat et massivt fokus på klima, energi og miljø i byggeriet. Samtidig kan vi se, at klimainitiativerne i stigende grad også rykker over i selve materialerne, så klimainnovationen, udover at understøtte bæredygtigt byggeri, også sikrer besparelser på varme- og elforbruget for husejeren, siger administrerende direktør Palle Thomsen.

Stor interesse
Formålet med Byggeriets Klimapriser er at øge kendskabet til, og fremme udviklingen af, ’grønne’ og innovative byggevarer. Tidligere vindere har oplevet stor interesse og efterspørgsel på deres materialer og grønne bygningsløsninger og har således været med til at præge deres respektive forretningsområder og dansk byggeri i en grønnere retning.

Interessen for at komme i betragtning som én af de 17 nominerede har i år været høj, og de mange kvalificerede ansøgninger tegner ifølge Palle Thomsen godt for byggeriets fremtidige løsninger og produkter.

- Den store opbakning til priserne tager vi som et udtryk for, at flere har fået øjnene op for grønt og bæredygtigt byggeri som et vigtigt forretningsområde i fremtiden. Rekordmange firmaer har i år ansøgt om at blive nomineret i de tre kategorier. Og de gode idéer og løsninger er mange. Vi er endt med et stærkt felt med innovationer og løsninger på et meget højt niveau. Jeg er ikke i tvivl om, at vi kommer til at høre meget mere til de nominerede de kommende år, siger Palle Thomsen.

Komitéen, der nominerer produkter, løsninger og strategier til de tre klimapriser samt udpeger vinderne, består af følgende:

Dansk Byggeri, direktør Lars Storr-Hansen
Håndværksrådet, adm. direktør Ane Buch
Bygherreforeningen, direktør Henrik L. Bang
Akademisk Arkitektforening, direktør Jesper Pagh
Danske Arkitektvirksomheder, direktør Lene Espersen
Konstruktørforeningen, sekretariatsleder Kim Benzon Knudsen
F.R.I, direktør Henrik Garver
Dansk Indeklima Mærkning, Thomas Witterseh
PEFC, generalsekretær Morten Thorøe
SBI – Statens Byggeforskningsinstitut, direktør Thorkild Ærø
DI Byg, branchedirektør Elly Kjems Hove
Danske Byggecentre, adm. direktør Palle Thomsen
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094