Bygherrerne presser nedbrydningsentreprenørerne
Nedbrydningsentreprenørerne står for mere end 8 alvorlige ulykker om dagen. Mange gange, fordi bygherrerne presser nedbryderne
Bygherrers pristryk tynger nedbrydere, der knokler med fare for helbred og lemmer. Her på billedet er alt i dog i orden (Foto: John Ehbrecht)
Af Klaus Tøttrup
Det mener Thomas Kingo Karlsen, formand for nedbrydningssektionen i Dansk Byggeri.
Ikke rimeligt
”Jeg har hørt det mange gange, at entreprenører føler sig pressede af bygherrerne, og vi ved, at der er nogle bygherre, der presser vores medlemmer bevidst. Det er ikke rimeligt, når man gør sit bedste som entreprenør”, siger Thomas Kingo Karlsen, formand for nedbrydningssektionen i Dansk Byggeri og direktør i Kingo Karlsen A/S, til Mester Tidende.
Otte alvorlige ulykker dagligt
Og noget tyder på, at Thomas Kingo Karlsen har god grund til bekymring.
Bygge- og anlægsbranchen er klart den branche, som rammes af flest uheld i Danmark. 7.000 alvorlige ulykker blev der anmeldt inden for dette område i 2013, og en tredje del af dem skete inden for nedbrydningsbranchen. Det er mere end 8 alvorlige arbejdsulykker inden for nedbrydningsbranchen hver eneste arbejdsdag.
Dertil kommer alle de ulykker, som ikke meldes.
Mangler viden om sikkerhed
”Vi har medlemmer, der har oplevet, at myndigheder har ringet til dem, for at forhøre sig om konkret lovgivning på miljø- og sikkerhedsområdet. Det har været en kæmpe stor øjenåbner, når det er sket.
Hovedparten af bygherrerne, der presser vores medlemmer, gør det på grund af manglende viden, og vi kan se, at når bygherren får mere viden om sikkerheden og miljøet på byggepladserne, så kommer tingene også på plads”, siger Thomas Kingo Karlsen.
Men selvom bygge- og anlæg også ligger højt i statistikkerne for dødsulykker, er det alligevel de mere langtidssigtede følgevirkninger, Thomas Kingo Karlsen frygter ved, at bygherrerne presser entreprenørerne.
”Den største frygt er langtidssygemeldinger. Asbesten er et godt eksempel. Fra du udsættes for asbest, til følgevirkningerne sætter ind, går der op mod 30 år. Den del har vi heldigvis god viden omkring, men hvad med alt det andet skidt, som findes derude?
Her mangler vi viden om, hvordan andre materialer virker. Der bør derfor oprettes et videnscenter, hvor alle parter kan søge viden. Det oplever vi et stort behov for”, siger Thomas Kingo Karlsen.
Kommune gør en forskel
Thomas Kingo Karlsen fremhæver Hjørring Kommune som en kommune og bygherre, er blevet bedre til at sætte fokus på miljø og sikkerhed, og som er meget bevidste om bygherrens forpligtigelser, når der laves udbud.
”Vi gør meget ud af allerede i den tidlige planlægning at beskrive opgaven, hvor vi laver screeningsrapporter om, hvor de skadelige stoffer i bygningerne er, og så laver vi anvisninger til nedbrydning og sanering. På den måde byder alle entreprenører på opgaverne under ligeværdige forudsætninger.
Derudover bliver entreprenørerne gjort klart, at vi kommer på et antal uanmeldte tilsyn, for følge op på, at de farlige ting som PCB, tungmetaller og asbest bliver sorteret og saneret korrekt”, siger Alex Hermansen, teamleder for Team Kommunale Bygninger i Hjørring til Mester Tidende.
