Forskere: Betondæk overholder ikke brandkravene
Ændrede produktionsmetoder har medført, at huldæk ikke lever op til gældende brandkrav, påpeger ny forskningsartikel. Aktører i branchen er uenige.
Sådan lyder konklusionen i en forskningsartikel , som Kristian Hertz, professor i design af bygningskonstruktioner ved DTU, sammen med en kollega fra DTU og Lars Schiøtt Sørensen fra Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet har forfattet og præsenteret på DTU’s ”Fire Safety Day 2015”.
Producenterne bruger ikke længere armering på undersiden, og ifølge forskerne betyder det, at underflangen af huldækket i højere grad risikerer at revne og endda falde ned. Dermed trænger varmen fra ilden op i hullerne, så den forspændte armering i de ekstruderede elementer kan påvirkes fra tre sider. Det medfører, at dækket mister sin bæreevne og risikerer helt at kollapse.
Poul Erik Hjorth, direktør i Betonelementforeningen (BEF) er uenig i kritikken og understreger, at alle danske huldækproducenter overholder normkravene. Han henviser til, at der blandt andet er udarbejdet tre afprøvningsrapporter, som alle er tilgængelige på foreningens hjemmeside.
Læs mere om sagen i Licitationen – Byggeriets Dagblad (kræver login):
Betondæk lever ikke op til brandkraveneBetonbranche stiller spørgsmålstegn ved motiv