Ny spartelmasse tørrer på et kvarter
Slut med at bruge mange timer på reparation af gulve og vægge før overmaling og belægning
Slip for at prime før spartling
”Den nye spartelmasse egner sig bl.a. fortrinligt til spartling af overgange, hvis du f.eks. står med et parketgulv, som bagefter skal belægges med linoleum. Spartelmassen hæfter på alle typer underlag, så du undgår at skulle prime først. Samtidig er den så smidig og glat, at du kan spartle i lagtykkelser helt ned til nul”, forklarer teknisk chef hos ARDEX Carsten Rasmussen.
Baggrunden for de effektive egenskaber er ikke mindst ARDURAPID-teknologien, som gør, at ARDEX R4 RAPID binder blandevandet krystallinsk under tørringen. Det betyder, at spartelmassen tørrer på ca. et kvarter efter påføring og kan overmales allerede efter en time.
”Du kan med andre ord spartle, snuppe en hurtig kop kaffe, og så snart du har drukket ud, er væggen eller gulvet klar til, at du kan arbejde videre”, forklarer Carsten Rasmussen.
Ingen ventetid på udtørring
Ud over overgange i gulvniveau er ARDEX R4 RAPID velegnet til at dække f.eks. fræsespor i vægge, udfyldning af huller, sprækker, afskalninger og revner samt udjævning af højdeforskelle, ujævnheder og pladesamlinger. Den sandfrie spartelmasse kan slibes helt ned til nul, ligesom dens rene hvide farve betyder, at den let kan overmales uden at skinne igennem overfladen.
”Du kan fylde, forme, slibe og overmale i én kontinuerlig arbejdsgang takket være den hurtige tørreproces og spartelmassens smidighed. Hvis du som murer eller maler f.eks. skal oprette vægge, efter installatørerne har fræset kabelspor, vil du normalt skulle påregne ventetid på grund af udtørring. Det behøver du ikke længere”, fortæller Carsten Rasmussen.
Han understreger samtidig, at det med ARDEX R4 RAPID fremover bliver lettere også for montører og installatører lige at lukke hullerne efter sig, når de har udført arbejde hos privatkunder:
”Mange husejere betragter det som god service, at man sørger for at lukke hullerne, når man f.eks. har trukket nye kabler. Og det kan man nu hurtigt få gjort takket være den forenklede arbejdsproces og tidsbesparelsen i tørreprocessen”, påpeger han.