MgO-fadæse giver økonomiske lussinger
Byggeskandale kan trække tæppet væk under entreprenører og underentreprenører, når de økonomiske lussinger fordeles
2
Billeder
Her ses stålregel, som er korroderet efter kun halvandet år på grund af det saltholdige vand, som MgO-vindspærreplader afgiver. (Foto: Byggeskadefonden)
”Vi har haft et projekt, hvor der er lagt 2.000 kvm MgO-plader på i alt fem boligblokke. Vi har ikke haft nogen reklamationer, men valgte alligevel at udskifte pladerne på den ene af blokkene, hvor vi delte regningen i tre dele mellem underentreprenøren, bygherren og os selv. Den del løb op i 60.000 kr. for os”, Per Breinbjerg, adm. direktør, EMR murer og entreprenør A/S. til Mester Tidende.
Rustet på bare et år
Problemet med MgO-pladerne er, at de er saltholdige, hvilket øger den brandhæmmende effekt. Dermed skader ikke kun vandet byggeriet, men også saltet forvolder stor skade. I nogle tilfælde er MgO-pladerne nemlig monteret med søm eller skruer, hvor der uden på dem også er monteret afstandslister med regnbeslag.
Når beslag, søm og skruer udsættes for fugt korroderer og ruster de, og den proces fremskyndes af saltet. På de værste eksempler er den rustfrie galvanisering på nogle af beslagene forsvundet på bare halvandet til to år.
”I den typiske sag har bygherren eller bygherrens rådgiver projekteret med et andet materiale, end de MgO-plader, der er blevet brugt, typisk fordi de var billigere. Og efter de bekendtgørelser, vi arbejder med, så skal entreprenøren bruge materialer, hvis egenskaber er kendte, og MgO-pladerne er testet for deres brandisolerende evner, men ikke for deres evner til at modstå fugt, og det er der, problemet er”, siger Gorm Nilsson, der er juridisk chef hos Byggeskadefonden.
Regningen ryger nedad
Byggeskadefonden anbefaler de bygherre, der har fået monteret de pågældende MgO-plader at skrive det som en mangel på byggeriet. Og ifølge fonden er sagen omkring de fem boligblokke, som EMR murer og entreprenør A/S er involveret i én af de mindste af sagerne.
”Regningen kunne være blevet meget, meget større, hvis pladerne på alle blokkene skulle udskiftes. Men vi tror ikke, det bliver et problem, fordi facaderne, der dækker pladerne, er et forholdsvis tæt Cembritprodukt. Men det var en underentreprenør, der valgte at bruge MgO-pladerne, så hvis nogen retter noget skyts mod os, så vender vi kuglen mod dem, siger Per Breinbjerg.
Andre vindspærreplader i spil
Flere leverandører melder om øget salg af vindspærreplader i kølvandet på MgO-skandalen.
MO-pladerne havde før skandalen næsten helt udkonkurreret andre vindspærreplader på markedet. Hos Ivarsson sæker man lige nu fir fem gange så mange vindspærreplader som sidste år på samme tid.
”Vi har i princippet fået noget ud af andres ulykke. Det er held i uheld, at det har en afsmittende effekt, men der har været en tydelig tendens til, at der er mange, der ikke tør bruge MgO-pladerne, og at entreprenører er begyndt at kigge mod alternative produkter”, siger Kasper Bregendahl, salgsdirektør hos Ivarsson.
”Det har været prisen, der har bestemt, hvad der blev solgt, og vi har ikke kunnet følge med i forhold til de priser, der var på MgO-pladerne. Det er bagsiden af licitationerne, hvor det typisk er den laveste pris, der vinder, og det har en afsmittende effekt på de produkter, der bliver valgt. Men det her kommer til at give nogle efterdønninger, hvor nogle entreprenører simpelthen har købt nogle produkter for billigt”, siger han.