23948sdkhjf

Jobfest: Byggebranchen opretter 4.000 nye stillinger

Antallet af nyopslåede job i bygge- og anlægssektoren er nu det højeste siden 2008. Tendensen gælder også uden for de store byer.
Bygge- og anlægsbranchen efterspørger arbejdskraft i en grad, der ikke er set siden 2008. Det viser tal fra Jobnets database, som Building Supply har lavet et udtræk af.

Eksakt blev der opslået 3.917 nye stillinger inden for bygge og anlæg i andet kvartal af 2015. Tallet er en kulmination på halvandet års næsten uafbrudte stigninger inden for området – og det er samtidig det højeste siden tredje kvartal af 2008.

Konjunkturbarometer: Stigende mangel på arbejdskraft

Manglen på arbejdskraft er tiltagende. Det konkluderer Dansk Byggeri på baggrund af Konjunkturbarometeret for bygge og anlæg fra Danmarks Statistik i august.

Her melder virksomheder med 13 % af beskæftigelsen om mangel på arbejdskraft mod 10 % af beskæftigelsen for et år og 5 % af beskæftigelsen for to år siden. Danmarks Statistik oplyser, at manglen formodes især at gælde specialiseret arbejdskraft.

- Det passer meget godt med Dansk Byggeris efterretninger om arbejdsmarkedet, hvor det ret samstemmende lyder, at der i branchen ikke er mangel på arbejdskraft i almindelighed, siger chefanalytiker Finn Bo Frandsen fra Dansk Byggeri.
Rammer også uden for storbyerne
Regionalt er det især i København, Østjylland og Nordjylland, at stillingerne opslås, men også i de øvrige områder af landet spores en stigning i lidt svagere omfang.

- Det begynder at stramme til med at få dygtige teknikere ansat. På Sjælland har det været svært i lang tid, og selv om det er nemmere herovre i Horsens, så begynder det også at blive sværere. Det er en knaphedsfaktor, så det er klart, at det kan blive hæmmende for væksten, siger Ole Rasmussen, der er adm. direktør i entreprenørvirksomheden Dansk Boligbyg med hovedsæde i Horsens.

Læs også: Konkursramte byggefolk genansat efter få dage

Hos STM Vinduer i Rudkøbing er man også delvist begyndt at mærke, hvordan manglen på arbejdskraft ikke længere er forbeholdt de typiske vækstbyer.

- Der er nogle faggrupper, hvor det ikke har været så let at finde nye folk. Det er typisk inden for maskindelen, hvor det kan knibe med at finde udlærte folk til CNC-maskinerne. Men ellers bor vi fornuftigt rent geografisk, for det er stadig muligt at finde arbejdskraft her på Langeland, siger direktør Finn Methmann.

6 af 10 topchefer vil ansætte
Selv om efterspørgslen efter arbejdskraft nu rammer et syvårigt højdepunkt, er der stadig lang vej til storhedstiden før krisen. Ifølge Jobnets database var antallet af jobmuligheder inden for bygge og anlæg højst i andet kvartal af 2006, hvor 8.635 nye stillinger blev slået op.

Udviklingen bakkes i øvrigt op af Greens Konjunkturundersøgelse fra marts. Her svarede fire af ti topchefer, at de regnede med at ansætte flere medarbejdere i løbet af seks måneder. Inden for byggebranchen var andelen dog helt oppe på seks af ti topchefer.

Kilde: Danmarks Statistik

Kilde: Danmarks Statistik

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078