23948sdkhjf

Flishugger - nu med touchskærm

Ny flishugger med touch-skærm og højdejusterbart udkasterrør
Linddana, der fra basen i Tørring producerer TP Flishuggere, har lanceret en trailerflishugger til professionel flishugning.

Flishuggeren er med en kampvægt på 1950 kg en ret så imponerende størrelse, der da også er oplagt til de mere krævende grønne opgaver. Når valseåbningen samtidig rækker til en maksimal trædiameter på 23,5 cm, kan det i det hele taget også godt være et to-mandsjob at stille flishuggerens ”sult”.

”Vi har store forventninger til TP 235 Mobile i den brede anlægssektor. Maskinen er oplagt til kommuner og anlægsgartnere, hvor flishuggeren anvendes ofte og varieret. Og vi garanterer, at man aldrig vil opleve en flishugger med nemmere styring og servicering”, fortæller Linddanas marketingansvarlige Anni Clausen.

Meget brugervenlig

Let vedligeholdelse og brugervenlighed har altid været et kendetegn for Linddanas TP Flishuggere. Men denne gang går virksomheden et skridt længere med et nyt maskindesign, der forenkler adgangen til service og daglig vedligeholdelse endnu mere. Konceptet, som kaldes TP Easy Service, betyder, at brugeren på ganske få trin kan åbne maskinen helt op for at kontrollere og eventuelt udskifte sliddele. ”I det daglige er det en stor fordel, når man hurtigt kan få adgang til f.eks. at udskifte knive, vende modstål eller fjerne eventuelt tilstoppet materiale ved valserne”, fortæller Anni Clausen.

Som den første af Linddanas modeller er TP 235 Mobile styret ved TP Navigator; et smart fingertouch betjeningspanel. Systemet styrer og overvåger alle flishuggerens funktioner.

”Udover at fungere som flishuggerens omdrejningsvagt med nem start/stop funktion, så er det også på samme display, at man kan justere flisstørrelsen og aflæse f.eks. timetæller, serviceindikator, brændstofniveau m.v. Alt er samlet et sted og fungerer meget intuitivt, som vi kender det fra andre typer operativsystemer”, forklarer Anni Clausen.

Fleksibelt udkast

Maskinen er ligeledes født med et andet nyt feature, TP Vario Spout Udkasterrøret er trinløst højdejusterbart og styres fra betjeningspanelet. Det variable udkasterrør giver brugeren to primære fordele. For det første får man større kontrol over, hvor flisen havner og det er let at positionere udkasterrøret til at blæse det direkte over i f.eks. en trailer. Samtidig kan man ved at sænke udkasterrøret til ”parkeringsposition” nemt opbevare flishuggeren inden døre i f.eks. en garage.

Lavt forbrug

Flishuggeren er udstyret med en Kohler/Lombardini dieselmotor med turbolader baseret på ”common-rail”-teknologi, der reducerer brændstofforbruget og mindsker udledningen af både NOx og dieselpartikler i overensstemmelse med de nyeste miljøkrav. Disse nye motorer er endvidere udstyret med en vedligeholdelsesfri katalysator i stedet for dieselpartikelfilteret, der kræver løbende rensning.

sigh

Artiklen er en del af temaet Have & Landskab '15.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.235