23948sdkhjf

Regning på vej for fugtige MgO-plader

Det ligner et gidseldrama, når Al2Bolig ikke kan fjerne omstridte MgO-plader før voldgiftssag er afgjort - imens gnaver fugten videre i byggeriet
Al2Bolig kan stå med en kæmpe regning efter, at 11 boligblokke på danmarkshistoriens største renovering af et almennyttigt byggeri i Langkærparken i Tilst ved Aarhus er blevet påsat vindspærreplader af typen MgO. Årsagen er, at pladerne tilsyneladende ikke tåler det fugtige danske vintervejr, men suger fugten fra luften i en grad, så pladerne mættes, og fugten trækker ud.

”Der er målt fugt, og det er forhøjet fugtniveau i træværket inde bag MgO-pladerne på bygningen på grund af pladerne. Et af problemerne er, at pladerne er saltholdige. Det, vi frygter, er at det bliver vurderet som udviklingssvigt, for så er det lige pludseligt bygherrens ansvar, og så er det os, der står med regningen for skaderne, siger Peter Brix Westergaard.

Entreprenørens ansvar

Helhedsplanen for renoveringen i Langkærparken koster en halv milliard kroner, og den regning kan nu vokse sig endnu større. Ifølge Byggeskadefonden er der registreret anvendelse af MgO-plader i ca. 100 nybyggerier og renoveringer af i alt ca. 15.000 boliger, så problemet i Langkærparken kan vise sig bare at være toppen af isbjerget. Lige nu kører der en voldgiftssag om problemet i Aalborg.

”Det, vi venter på nu, er, at voldgiftsagen bliver afgjort, og så følger vi retspraksis, når dommen kommer. Men hvis vi begynder at tage de berørte plader ned nu, så fjerne vi bevismaterialet, og lader vi dem sidde, gør de bare endnu mere skade. Vi har et godt samarbejde med entreprenøren, men vi mener, det er deres ansvar”, siger Peter Brix Westergaard teknisk chef i Al2Bolig.

Al2bolig er ikke gidsler

Indtil ansvaret er placeret, minder situationen i Al2Bolig og andre byggerier derfor lidt om et gidseldrama. Hos entreprenøren, Enemærke & Petersen A/S, som satte pladerne op, nægter man at påtage sig ansvaret, idet MgO-pladerne var godkendte til brug. Efterfølgende erkender man dog, at der er en risiko for, at problemet er reelt. Derfor stoppede man også omgående med at bruge MgO-pladerne lige så snart man fik mistanke om pladerne opstod.

”Vi er ikke kemikere, men følger udbudsprojekterne og handler i god tro. Men det er ikke bevismaterialer, som Peter Brix Westergaard siger, for han kan sådan set bare skrue pladerne ned og opbevare dem et andet sted. Men jeg kan godt forstå, at han kan føle sig som gidsel, hvis han skal hente pengene til udskiftning af pladerne lige nu og her”, siger Sven Mortensen, direktør i Enemærke & Petersen A/S.
Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094