23948sdkhjf

PL Entreprise gik stærkt frem

Bornholmsk entreprenør vil bruge medvinden til at udvikle hjemøen.
Bornholms største entreprenørvirksomhed PL Entreprise landede i 2014 et overskud på knap 8 mio. kr. før skat. Ikke langt fra en fordobling i forhold til 2013.

Direktør Jens Koefoed siger i en kommentar til lokalavisen Bornholms Tidende, at selskabets ansatte fortjener et ordentligt klap på skulderen for hver dag at yde en god indsats og være hovedkernen til selskabets fornuftige vækst og resultater.

- PLE vil i år, så vel som i forudgående år investere i vores trofaste medarbejdere, nyt og mere moderne materiel og Bornholms videre udvikling - om det så er på eget initiativ, siger han til Bornholms Tidende.

Han siger også, at det er et godt resultat, der trodser hård konkurrence, lave priser i branchen og mangel på udbud.

På eget initiativ er PL Entreprise i gang med at købe op af forældede grunde og bygninger fra både regionskommunen og private for at istandsætte ejendommene og sælge dem videre. Et initiativ som både medvirker til en fornuftig udnyttelse af Bornholms mange tomme bygninger, men mindst i lige så høj grad til en øget bornholmsk beskæftigelse, nævner PLE-direktør Jens Koefoed over for Bornholms Tidende.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094