23948sdkhjf

Bytømreren vokser til over 100 ansatte

Aarhus-entreprenøren er foran sin egen ambitiøse vækstplan
Der er fuld fart på entreprise- og serviceafdelingerne hos den Aarhus-baserede byggevirksomhed Bytømreren A/S. Omsætningen steg med 70 procent i 2014, og der er nu flere end 100 ansatte i virksomheden.

”Vi er meget bevidste om, hvad vi er gode til. Vi har en god og stabil serviceafdeling, og derudover lykkes vi med et stigende fokus på entreprisedelen”, siger administrerende direktør Simon Jæger.

I 2014 resultatet før skat vokset med knap tre millioner til 4,2 millioner kroner. Indtjeningen er skabt på baggrund ud af en bruttofortjeneste, der er vokset med 30 procent til 38 millioner kroner.

Et år foran planen

Bytømreren arbejder på at udvikle sig fra et mindre firma til en større byggevirksomhed med fokus på service og entrepriser. Og det går faktisk godt for den 2020-strategi, som blev lagt i 2013, at virksomheden allerede er et år foran planen.

”Det går meget tilfredsstillende, men vi er også bevidste om, at det har kostet på kræfterne hos de ansatte”, siger Simon Jæger.

Sidste år vandt virksomheden store renoveringsopgaver flere steder i Aarhus, hvilket fylder godt i ordrebogen. Hertil kommer stor travlhed i serviceafdelingen, hvor en rammeaftale hos Aarhus Kommune, 3.500 årlige forsikringssager og fastprisaftaler hos boligforeninger.

I bestyrelsen

Efter to år som bestyrelsesmedlem blev Peter F. Andersen i august 2014 ansat som direktør for entrepriseafdelingen. Det skete ud fra en forventning om, at det er entreprisene, der skal trække størstedelen af væksten i de kommende år.

For nylig har Bytømreren også udvidet staben med en byggeleder og en serviceleder.

”Vi har en god kultur i virksomheden, og det gør, at vi får fat i nogle dygtige medarbejdere”, siger Simon Jæger.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187