23948sdkhjf

Velux sikrer VKR milliard-overskud

VKR-koncernen er kommet ud af 2014 med sit bedste resultat siden 2010 – ikke mindst takket være Velux Gruppen, der har løftet indtjeningen med over 60 procent.
Investeringerne i en ny generation af ovenlysvinduer er slået fuldt igennem hos Velux Gruppen, der kan se tilbage på et særdeles tilfredsstillende 2014:

- 2014 har været et rigtig godt år, hvor vi har haft vækst på toplinjen, og hvad der er endnu bedre, vores indtjening er steget mere end 60 procent, siger CEO Jørgen Tang-Jensen.

Velux besluttede tilbage i 2009 at investere 1,7 mia. kr. i en ny produktplatform samt et nyt ovenlyssystem til projektmarkedet. Det er denne investering, som nu slår igennem og leverer afkast.

Fundamentet er på plads
Velux Gruppens fremgang smitter af på regnskabet fra VKR Holding, som på trods af en uændret omsætning har formået at forbedre resultatet efter skat fra 788 til 1.340 mio. kr.

Administrerende direktør Jan Lundsgaard Jensen betegner 2014 som et både travlt og spændende år, hvor alle forretningsenheder har præsteret på et tilfredsstillende niveau. De senere års tiltag, omstillinger og investeringer er på plads og viser nu effekt.

- Resultatet vurderer vi som tilfredsstillende og ikke mindst, at vi nu også på alle måder har et endnu sundere fundament som basis for en mulig fremtidig vækst, siger Jan Lundsgaard Jensen.

Udover den positive udvikling i Velux fremhæver han også, at Dovista, som blandt andet omfatter Velfac og Rationel Vinduer, har haft en god vækst i eksportsalget til England og Irland.

VKR-koncernen er gået ind til 2015 med en forsigtig optimisme og en forventning om moderat vækst i omsætningen og et resultat på niveau med 2014.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082