23948sdkhjf

Mester-kurser skal skabe bedre bundlinje

Mester Tidende er klar med 3-timers mesterkurser som skal hjælpe håndværksmestre til at blive mere effektive og skabe bedre bundlinje
Mester Tidende arbejder på at skabe værktøjer, som kan være med til at effektivisere håndværksmestrene dagligdag og dermed skabe bedre bundlinje i de små og mellemstore virksomheder.

Derfor er Mester Tidende nu klar til at introducere Mester Tidendes 3-timers mesterkurser. Det sker i tæt samarbejde med IT-rådgivningsvirksomheden BASIT, der har sine rødder i byggebranchen, og som derfor har stor forståelse – og respekt - for håndværksmestrenes hverdag.

Netop forståelsen og indlevelsen i de små og mellemstore virksomheders daglige udfordringer er udgangspunktet for mesterkurserne, som fokuserer på Tilbudsgivning, Risikostyring, Byggesagsstyring, Kvalitetssikring og Brug af Nøgletal.

- Kurserne har fokus på forretningen og ikke på IT-teknologi. Formålet med mesterkurserne er at viser, hvordan IT-værktøjerne kan hjælpe håndværksmestrene i hverdagen, forklarer chefredaktør Klaus Tøttrup, Mester Tidende.

Struktur og overblik

Kurserne er praktiske og håndgribelige og erfaringerne fra kurset kan bruges fra dag ét til at optimerer håndværksvirksomhederne på ét eller flere af områderne.

- Det er med stor respekt for de mange håndværksmestre som formår at drive virksomhed, at Mester Tidende nu "bilder sig ind", at vi kan hjælpe mestrene til at få en endnu bedre forretning. Mange mestre har rigtig godt fat og driver gode, sunde forretninger. Vi skal med andre ord ikke lære mester at drive forretning. Det kan han godt i forvejen.

Vi vil derimod hjælpe mester med at drive en endnu mere effektiv forretning ved at introducere ham for nogle værktøjer, som kan skabe både struktur og overblik, forklarer Klaus Tøttrup

Alle kurser bliver evalueret og Mester Tidende vil i samarbejde med BASIT sikre, at indholdet lever op til håndværksmestrenes forventninger.

- BASIT har gennem de seneste år rådgivet en lang række både store og små håndværksvirksomheder. Det er bl.a. erfaringer herfra, der bliver brugt på Mesterkurserne, fortæller direktør Martin Profit Jakobsen, BASIT.

Indholdet i kurserne hænger også tæt sammen med den Mestertip-artikelserie, som Mester Tidende laver i samarbejde med BASIT. Artikelserien har netop til formål at skabe bedre bundlinje i virksomhederne ved hjælp af struktur og overblik.

Mestertip-kurser

Hvert kursus varer 3 timer.

• Tilbudsgivning: Få struktur på kalkulationsmetoder og tilbudsafgivning

• Risikostyring: Find de opgaver, som virksomheden er god til og undgå de dårlige

• Byggesagsstyring: Få styr på tilbudsmateriale, kontrakter, tegninger, budgetter o.a.

•Kvalitetssikring: Få en ensartet arbejdsproces med en dokumenteret kvalitetssikring

• Nøgletal og karakterbøger: Få et værdifuldt værktøj til at justere på arbejdsprocesserne

Der er naturligvis rabat på kurserne for de af Mester Tidendes læsere, som har tilmeldt sig Mester Tidendes daglige og gratis nyhedsbrev.

Tilmeld dig nyhedsbrev her

Læs mere om kurserne og rabatmuligheder
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078