Æreshåndværkeren 2012: Asger Aamund
Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn udnævnte i går aftes direktør Asger Aamund som Æreshåndværker under den traditionsrige medaljefest på Københavns Rådhus
Med medaljefesten, der blev overværet af Hendes Majestæt Dronningen og et tusindtalligt publikum, hædrer det københavnske håndværk og de tekniske skoler de dygtigste nyudlærte svende med bronze- og sølvmedaljer.
- Siden midten af 1960erne har vi nydt eller hadet hans skarpe, præcise indspark, når væsentlige samfundsmæssige spørgsmål er på dagsordenen. Æreshåndværkeren er klar i mælet kontroversiel, men aldrig ligegyldig, lød det fra foreningens formand, ortopædiskomagermester Robert Sørensen, der fortsatte:
- Årets Æreshåndværker har med etableringen af NeuroSearch og Bavarian Nordic markeret sig som en af Danmarks mest markante iværksættere en af de største ledelsesmæssige bedrifter i Danmark siden 1945.
Med Æreshåndværkertitlen følger et Æreshåndværkerbrev og en sølvmedalje som den, der overrækkes de unge håndværkere for særligt fremragende svendestykke.
tøtte