Mange seniorer i den statslige sektor
Næsten hver fjerde af de ansatte i staten var seniorer i 2011
Den private sektor havde med 18 pct. den laveste andel af seniorer blandt de beskæftigede. Den private sektor består af hhv. lønmodtagere, selvstændige og medarbejdende ægtefæller. Betragtes lønmodtagerne for sig selv, er kun 15 pct. af dem seniorer, mens andelen af seniorer er langt højere blandt selvstændige og medarbejdende ægtefæller (40 pct.).
I de sociale kasser og fonde, regionerne, kommunerne og de offentlige selskaber er andelen af seniorer, ligesom i staten, relativ høj. I de fire ovennævnte sektorer er
andelen af seniorer på mellem 20 og 25 pct. Opgørelsen er foretaget 1. januar 2011 på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik.
Indenfor de seneste ti år er andelen af seniorer i såvel den offentlige som private sektor øget. 1. januar 2001 var andelen af seniorer i staten 19 pct., mens den var 15 pct. i kommunerne, amterne og 14 pct. i den private sektor. I de offentlige selskaber var andelen 17 pct. i 2001. Udviklingen hænger bl.a. sammen med, at det relative antal personer i aldersgruppen er øget gennem de seneste ti år.
Selvom andelen af seniorer i den private sektor overordnet set er relativ lav, er der
alligevel nogle brancher, hvor andelen er høj. I branchen ejendomshandel og udlejning udgjorde seniorerne 40 pct. af de beskæftigede i 2011. Andelen af seniorer er også høj inden for landbrug, skovbrug og fiskeri med 34 pct.
I den modsatte ende ligger branchen hoteller og restauranter, hvor andelen af seniorer kun er på 8 pct.
tøtte