23948sdkhjf

Få styr på reglerne for B-E kørekort

Kender du forskellen på førerkort og kørekort?
Reglerne for kørsel med vognkombinationer, der kræver B-E kørekort, skaber stadig forvirring og forståelsesproblemer.

Der hersker således stor usikkerhed blandt håndværksmestre og andre om reglerne for kørsel med vognkombinationer, der kræver B-E kørekort.

Hvad angår lovlig kørsel, taler de danske regler et tydeligt sprog om undtagelser fra køre/hviletidsforordningen, og dermed krav til fartskriver og førerkort, som ikke må forveksles med et kørekort.

Et førerkort er et must i forbindelse med brug af en digital fartskriver.

Kortet har samme størrelse som et kreditkort, og bruges til at lagre oplysninger om den aktuelle førers kørsel.

I tilfælde, hvor bilen er monteret med den gamle, analoge fartskriver, er der ikke behov for brug af førerkort, fordi alle relevante oplysninger bliver registreret på en diagramskive.

Tre grupper

Med hensyn til lovkrav vedrørende brug af fartskriver eller ej, kan brugerne deles op i tre grupper, som i alle tilfælde er underlagt reglerne om vognkombinationer med maksimalt 7,5 ton totalvægt.

1)Dels en gruppe som udelukkende anvender køretøjerne til private formål. Her stilles ikke krav til fartskriver.

2)Dels en erhvervsgruppe som er fritaget for anvendelse af fartskriver.

Det er den såkaldte håndværkerregel, som gælder for bl.a. murere, smede, tømrere, mekanikere og montører. Fritagelsen er dog behæftet med følgende betingelser: Køretøjer eller en kombination af køretøjer med en maksimal totalvægt på 7,5 ton, som benyttes til transport af materiel, udstyr eller maskiner, som føreren benytter under udøvelse af sit erhverv.

Disse køretøjer må kun benyttes inden for en radius af 50 kilometer fra virksomhedens hjemsted og på den betingelse, at kørslen ikke er førerens hovedaktivitet.

3)I tilfælde, hvor det udelukkende drejer sig om erhvervsmæssige transportydelser, stilles ubetinget krav til brug af fartskriver.

Med hensyn til ubetinget krav til fartskriver og dermed korrekt registrering af køre/hviletidsreglerne, er det et must, at førerkortet bliver sat i hver dag, og taget ud til fyraften. På dage hvor bilen kører både med og uden trailer skal føreren, i sidstnævnte tilfælde, huske at stille fartskriveren til symbolet "anden arbejdstid". Med solo-kørsel er føreren nemlig underlagt fritagelse for køre/hviletidsreglerne.

Ikke samme regler i Tyskland

Som tidligere gælder ovenstående regler kun for og i Danmark. Selvom de er baseret på EU forordning nr. 3820/85 af 20. december 1985, skal ingen forledes til den tro, at samme regelsæt er gældende for sammenlignelige aktiviteter Tyskland.

Tværtimod er førere af varebiler med totalvægt mellem 2,8 og 3,5 ton underlagt køre/hviletidsreglerne. Og hvis bilen ikke er monteret med fartskriver, er føreren pligtig til at føre kørebog, som kan købes på enhver større tankstation på det tyske motorvejsnet.

Hvis man ikke fører eller bruger fartskriver, og ryger i kontrolfælden, bliver der typisk tildelt en bøde på 1.000 Euro = ca. 7.500 danske kroner.

Hvad er en kørebog ?

Landevejenes gamle og garvede kæmper kender udmærket fænomenet kørebog.

Til de af vores læsere som ikke ved hvad det er for en bog, kan jeg oplyse følgende.

I Danmark blev fartskriveren indført i forbindelse med optagelse i den europæiske union i 1972. Før den tid var især eksportchauffører forpligtigede til at registrere alle relevante oplysninger om køretider, pauser, hvil og andet arbejde med streger i en kørebog.

Læs også: Kend reglerne for kørsel med trailer
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063