23948sdkhjf

Komatsu´er fra dengang og nu

Komatsu’er af i morgen og en enkelt fra "der var engang" var med på E&H ’12
Der var 33 års afstand i modelnumre, men vel kun et par hundrede meter i luftlinje mellem fremtid og fortid på entreprenørmessen E&H ’12 i Herning. Hos den danske Komatsu-importør og forhandler Scantruck skinnede morgendagens maskiner om kap.

Hos Dansk Veteran Traktor Klub tiltrak en alderstegen Komatsu-sjældenhed sig opmærksomhed.

Stjernen på Komatsu-standen var den splinternye hybrid-gravemaskine HB215LC-1.

Komatsu er ene på markedet om at tilbyde en hybrid-gravemaskine af denne type. Selv om den er aldeles ny i Europa, er maskinen testet igennem. Den har nemlig været at få i Østen i et stykke tid, og på verdensplan kører der nu i omegnen af 1.500 maskiner.

Komatsus hybrid-graver generer elektrisk energi, når overdelen drejer. HB215LC-1 fik danmarkspremiere på E&H ’12 i Herning.

Det gjorde også den 33 år gamle larvebåndslæsser Komatsu D20S. Den har nemlig aldrig været importeret til Danmark, og derfor mener veteran-entreprenørmaskine specialisten Bent-Ole Larsen, at læsseren fra 1979 må være den eneste i landet.

- Den er hentet til Danmark fra Frankrig af Sjørup Traktor, fortalte Bent-Ole Larsen.

Der er 40 heste under hjelmen på den ikke helt unge Komatsu-graver, og de var alle arbejdsvillige, når folkene fra Dansk Veteran Traktor Klub drejede nøglen på de små fem tons maskine.

tøtte
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078