23948sdkhjf

Se dig godt for når du jagter opgaver

Dansk Håndværk råder sine medlemsvirksomheder til at se sig godt for i jagten på opgaver og opfordrer samtidig virksomhederne til at gøre sig mere synlige overfor kunderne
Bygge-sektoren er presset og håndværksvirksomhederne slås om opgaverne. Mesters telefon ringer ikke så ofte som før og der må andre boller på suppen, hvis ordrebogen skal se blot nogenlunde acceptabel ud.

Men hvordan får mester fat på opgaverne? Og hvordan gør mester sin virksomhed synlig? Nytter det noget at annoncere i de lokale ugeaviser eller telefonbøger eller er det mere effektivt at tilmelde sig en af de efterhånden mange udbudsportaler på nettet, som lover mester opgaver og kontakt til kunderne?

Stadig flere privatkunder bruger nettet – primært Google - frem for lokale telefonbøger, når de skal søge en håndværker til en given opgave i hjemmet. Andre vælger at lægge deres opgaver ind på en udbudsportal. Og det er denne adfærd, som håndværksvirksomhederne nu skal forsøge at matchen i bestræbelserne på at skabe synlighed og sikre sig opgaver.

Troværdighed og faglige kompetencer

Når det gælder markedsføring opfordrer Erik Møbius håndværksvirksomhederne til bl.a. at få søge-optimeret deres hjemmesider, så de dukke op, når kunderne googler. Der er mange private kunder som ringer til Dansk Håndværk for at lige at forhøre sig om de nu "kan stole" på en given håndværksvirksomhed.

- Det gælder også om for virksomhederne at sætte sig i kundernes sted og f.eks. spørge sig selv om hvordan virksomheden signalerer troværdighed og faglige kompetencer. Samtidig er det naturligvis vigtigt for virksomhederne at slå på de garanti- og forsikringsordninger, ankenævn o.a. som f.eks. Dansk Håndværk tilbyder sine medlemmer, understreger Erik Møbius.

Dansk Håndværk, der har ca. 650 medlemsvirksomheder, henvender sig til de små og mellemstore virksomheder i håndværksbranchen.

Aftale med udbudsportal

Direktør i Dansk Håndværk, Erik Møbius erkender, at markedsføring ikke normalt er håndværksfirmaernes stærke side. Og han fremhæver, at det kræver både indsigt og en vis portion is i maven at indgå aftale med én af de mange udbudsportaler.

- Vi råder bl.a. vores medlemsvirksomheder til at ringe til os, hvis de er i tvivl om seriøsiteten bag en udbudsportal, siger Erik Møbius.

- Dansk Håndværk har blåstemplet udbudsportalen Henttilbud.dk fordi den leve op til en række krav som gør, at den skaber merværdi for vores medlemsvirksomheder. Bl.a. ved at lade fagmedarbejdere gennemgå og kvalificere de udbud, som de private kunder lægger ind. Det skaber mulighed for at give fornuftige tilbud i forhold til de portaler, hvor det alene er kunden, der beskriver opgaven, forklarer Erik Møbius.

Direktør Michael L. Pedersen, som driver Henttilbud.dk er naturligvis glad for blåstemplingen fra Dansk Håndværk, men understreger, at der så sandelig også bliver stillet krav til de håndværksvirksomheder som ønsker at være en del af portalen.

- Bl.a. forpligter virksomheden sig til indenfor 48 timer efter at have modtaget en henvendelse fra os om en given opgave at kontakte kunden med henblik på at afgive tilbud.

Vi har et ansvar for, at kunden får tilbud på sin opgave og derfor ønsker vi kun at samarbejde med seriøse virksomheder som tager opgaverne alvorligt og som yder kvalitetsarbejde og god kundeservice. Det kan vi bl.a. måle via et ratingsystem, fortæller Michael H. Pedersen.

Portalen, som har formidlet opgaver i 6 år, håndterer omkring 15.000 opgaver om året med en gennemsnitsstørrelse på ca. 25.000 kr. Indtil videre er 500 håndværksvirksomheder tilknyttet portalen. Og både antallet af opgaver og antallet af håndværksfirmaer er stigende.

Læs mere om Dansk Håndværk her

Læs mere om Henttilbud.dk her
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079