23948sdkhjf

Ny guide viser vej til energibesparelser

Der er millarder at hente i energibesparelser for dansk erhvervsliv
Skal vi forbedre ventilationen eller investere i energieffektiv belysning? Hvis alle virksomheder skar bare ti procent af energiforbruget, kunne erhvervslivet spare over fire milliarder kroner om året, men det er ikke let at vide, hvor der er mest at hente.

Det kan man finde ud af ved at sætte energiindsatsen i system. Med energiledelse kan virksomheder typisk spare 15-30 pct. af energiudgifterne, og en ny vejledning fra Go’ Energi gør energiledelse let at indføre.

Go' Energi er en uafhængig organisation med bestyrelse udpeget af klima- og energiministeren.

- Vejledningen gør energiledelse til et praktisk redskab, der er nemt at bruge. Og det er simpelthen økonomisk sund fornuft. Energiledelse sikrer, at man reducerer energiudgifterne effektivt, og gavner dermed både klimaet og bundlinjen i en virksomhed, siger projektleder Thomas Drivsholm fra Go’ Energi.

Energiledelse i praksis

De nye vejledninger fra Go’ Energi viser, hvordan man håndterer energiledelse i praksis.

- Der har længe eksisteret et certificeret energiledelsessystem. Men for mange virksomheder bliver det for omfattende. Derfor har vi gjort energiledelse nemmere at gå til, så flere virksomheder tager energiledelse til sig, siger Thomas Drivsholm. Det kræver dog alligevel noget, understreger han.

- For at få det optimale ud af energiledelse skal der være taget en beslutning oppefra. Ledelsen skal give grønt lys til den tid og de ressourcer, der trods alt skal bruges på at implementere det, siger Thomas Drivsholm.

De fleste virksomheder kan reducere deres energiforbrug med 15-30 pct. ved at indføre energiledelse. Heraf kan man opnå en stor del med mindre investeringer og via adfærdsændringer.

tøtte

Se vejledningen I energiledelse her
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078