Dansk byggeri på ESCO-konference i London
Dansk kommunalt byggeri repræsenteret på europæisk ESCO-konference, som åbner i dag
Det er er en ny skole og svømmehal i Gribskov Kommune, som kan være med til at danne skole for fremtidige offentlig-private samarbejder (OPS) og ESCO-samarbejder. KUBEN Management, der har fungeret som ESCO-rådgiver for Gribskov Kommune og været med til at rådgive om, hvordan elementer fra ESCO kan styrke OPS-modellen, skal nemlig præsentere løsningen på den europæiske ESCO Europe-konference i London.
- Vores arbejde med Gribskov Kommune er et godt eksempel på, hvordan vi med udgangspunkt i vores viden om kommunernes behov forsøger at skabe skræddersyede og innovative løsninger inden for rammerne af OPS og ESCO-modellen, som kan resultere i energirigtige og bæredygtige value for money-løsninger for kommunerne både når det gælder renovering og nybyggeri, siger Signe Fogtmann Sønderskov, der er projektchef hos KUBEN Management og skal præsentere Gribskov-casen ved konferencen i London.
- Vi er ret stolte af, at vores byggeri har vakt så meget interesse i udlandet, at det nu præsenteres som best practise på en international ESCO-konference. Vi har været med til at søsætte et både energioptimeret såvel som økonomioptimeret byggeri, feks. i kraft af, at vi har fået udviklet en fleksibel driftsomkostningsmodel, der tager hensyn til et varierende forbrug, siger Claus Thykjær, vicekommunaldirektør i Gribskov Kommune.
tøtte