Husejere mister energikroner på kulden
To ud af tre husejere kan spare tusindvis af energikroner hvert år, men gør det ikke trods hårde frostgrader.
Ifølge en undersøgelse, som ejendomsmæglerfirmaet Home har foretaget blandt næsten 8000 huse fra perioden 1973-98, kan to ud af tre huse løftes fra dårlige energiklasser op i bedre af slagsen ved at gennemføre energiforbedringer.
- Langt de fleste boliger har muligheder for forbedringer.
- Det er måske urealistisk at rykke et hus med Energimærke F op til en A’er, men man er også kommet et godt stykke vej ved at rykke op til en C'er, siger Mads Ellegaard, der er kommunikationschef i Home.
Selv om der er tusindvis af kroner at spare på opvarmningen hvert år, står der stadig mange ældre boliger rundt omkring i landet, der har et D-, E-, F-, eller endda G-energimærke.
Ifølge Mads Ellegaard skyldes det, at efterisolering ikke er særligt sexet.
- Det er noget af det mest skjulte og dermed utiltrækkende, man overhovedet kan bruge penge på. Det tænder ikke folk lige så meget, at de kan se effekten på deres bankbog engang i fremtiden, som hvis de kan se den med det samme, lyder forklaringen.
Der er ellers mange penge at spare. Ifølge Homes udregninger kan man skære 4000-29.000 kroner af varmeregningen om året for et hus på 140 kvadratmeter, alt efter om man fyrer med fjernvarme eller oliefyr, og hvilket energimærke huset har.
To ud af tre af husene i undersøgelsen har Energimærke D-, E., F- eller G. Mads Ellegaard understreger, at det skyldes, at det er huse af ældre dato.
- Nye huse har en langt bedre placering på energiskalaen. Men vi har stadig en kæmpe gammel boligmasse, som fortjener at få noget isolering.
Kun tre procent af husene i undersøgelsen kunne præstere et Energimærke A eller B.
/ritzau/
