23948sdkhjf

Branchetilpasset forsikringsløsning til Dansk Håndværks medlemmer

Dansk Håndværk, FPR Forsikringsmægler og forsikringsselskabet if har indgået aftale om ny forsikringsløsning til håndværksbranchen
Organisationen for små og mellemstore virksomheder inden for byggeri, håndværk og industri – Dansk Håndværk - har sammen med forsikringsselskabet if skabt et nyt, attraktivt forsikringsprodukt til de små- og mellemstore virksomheder.

- Forsikringer er en nødvendighed, men også en tung økonomisk belastning for virksomhederne, siger direktør i Dansk Håndværk Erik Møbius og fortsætter:

- Dansk Håndværk har gennem mange år haft en anden samarbejdspartner på forsikringsområdet, men den nye aftale med if, der trådte i kraft den 1. januar, er både økonomisk og dækningsmæssigt væsentligt bedre. Ikke nok med, at virksomhederne sparer mange penge på forsikringerne, så er forsikringsvilkårene absolut også attraktive.

At aftalen kom i stand med netop if, glæder direktør Erik Møbius:

- if har et stort kendskab til vores typer af medlemsvirksomheder, og samtidig er if indstillet på løbende at udvikle konceptet, så det er skræddersyet til små- og mellemstore håndværkervirksomheder.

Begejstret for aftalen:

- Vi ser et stort potentiale i aftalen, og selvom vi kan håndtere både store og små virksomheder, passer netop den type medlemsvirksomheder, der er i Dansk Håndværk, rigtig godt ind i if´s koncept, siger Jan Simmelkjær, der er leder af Mægler & Alliancer.

- if har tidligere, gennem mange år, haft en aftale med en anden byggeorganisation, så vi har oparbejdet et særdeles godt kendskab til de forsikringsbehov og ydelser som branchen efterspørger, forklarer Jan Simmelkjær.

Dansk Håndværk Forsikring, som er navnet på det nye forsikringskoncept, er etableret i et tæt samarbejde med FPR Forsikringsmægler A/S, der har et stort kendskab til brancheaftaler af denne art. FPR rådgiver medlemsvirksomhederne om dækningsmuligheder mv. og samtidig sikrer FPR at aftalen hele tiden er optimal både på priser og vilkår

- Selvom aftalen først trådte i kraft den 1. januar 2012, har vi allerede lynende travlt med at indtegne virksomheder i aftalen. Rigtig mange virksomheder kan opnå store fordele via Dansk Håndværk Forsikring, for manges vedkommende endda en både bedre og billigere forsikringsløsning end den de har i dag, siger Finn Enkebølle, partner i FPR Forsikringsmægler A/S.

Erik Møbius understreger, at alle parter forventer sig meget af aftalen.

- I en tid, hvor krisen for alvor har grebet fat om ikke mindst byggesektoren, er det vigtigt at optimere den enkelte virksomheds økonomi. Med den nye forsikringsaftale sikrer Dansk Håndværk sine medlemmer, at de i hvert fald på forsikringsdelen er klædt på til fremtiden..

tøtte
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078