23948sdkhjf

Terrorsikring i Folketinget

Som led i en terrorsikring af Christiansborg Slot skal der opsættes barrierer langs den ydre periferi, så slottet kan afspærres for uvedkommende trafik med motorkøretøjer
I forbindelse med den løbende terrorsikring af Folketinget og Christiansborg Slot søger Folketinget nu en totalrådgiver som kan forestår projektering og udførelse af områdesikring af Christiansborg Slot.

Opgaven, der skal løses i samarbejde med Styrelsen for Slotte- og Kulturejendomme, omfatter bistand og rådgivning vedrørende landskabsarkitektarbejder og ingeniørarbejder, men ikke tekniske sikringsarbejder. Til det formål har Folketinget udbudt en rammeaftale vedr. konkret sikringsrådgivning.

Projektet med områdesikring indebærer - som led i en terrorsikring af Christiansborg Slot - opsætning af barrierer langs den ydre periferi, således at slottet kan afspærres for uvedkommende trafik med motorkøretøjer. De områder, der skal kunne afspærres omfatter Thorvaldsens Plads, Prins Jørgens Gård, Christiansborg Slotsplads, arealet mellem Slotsholmsgade og Frederiksholms Kanal inkl. Rigsdagsgården samt Christiansborg Ridebane og Christiansborg indre slotsgård. Projektet skal udformes i samarbejde med de offentlige institutioner der benytter området, herunder Folketinget, Statsministeriet, Hoffet og Højesteret.

Opgaven vedrørende sikringsrådgivning omfatter bl.a. videoovervågning, alarmsystemer, sikring af bygninger og udvendige offentlige arealer, styring af sikringsanlæg o.a.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.803