23948sdkhjf

Bedre sikkerhed går gennem bygherrerne

Dansk Byggeri glæder sig over, at Arbejdstilsynet under gårsdagens byggepladsrazzia satte fokus på bygherrernes ansvar for den gode planlægnings betydning for et godt arbejdsmiljø. Det er vejen til bedre sikkerhed på byggepladsen
Der blev givet 173 strakspåbud og forbud, da Arbejdstilsynet forleden (onsdag den 21. november) var på kontrolaktion på 120 byggepladser i hele landet. Denne gang var fokus rettet mod planlægning og koordinering af det daglige arbejde på byggepladserne, fordi det kan give anledning til farlige situationer.

- Det er vejen frem. En forudsætning for en bedre sikkerhed er mere planlægning og koordinering af det daglige arbejde. Og her er det bygherren, der sidder med nøglen. Han skal sørge for, at sikkerhed og arbejdsmiljø bliver tænkt ind i planlægningen og koordineringen af arbejdet. Arbejdstilsynet sætter fokus det helt rigtige sted, og det er med til at fremme det arbejde, som flere bygherrer allerede gør, siger arbejdsmiljøchef i Dansk Byggeri, Mette Møller Nielsen.

Det var særligt fællesområderne, der hvor alle på byggepladserne færdes dagligt, som Arbejdstilsynet inspicerede under deres razzia i går.

- Det er bygherrernes ansvar, at sikkerheden på fællesområderne er i orden – ellers ender det i ren klondyke. Udfordringen på byggepladserne er, at det er en arbejdsplads, der hele tiden pakker sammen og starter forfra med nye samarbejdspartnere. Derfor skal sikkerheden løbende tænkes ind på ny, og rammerne for sikkerheden på byggepladsen skal tegnes meget tydligt hver gang, siger Mette Møller Nielsen.

Dansk Byggeri har noteret, at beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og Enhedslisten har sat flere penge af til området. Blandt andet skal byggebranchen og Arbejdstilsynet i fællesskab udarbejde en handleplan, der skal nedbringe antallet af arbejdsulykker.

- Jeg glæder mig over, at fokus på planlægning og koordinering betyder, at det er sikkerheden på tegnebrættet – og altså inden arbejdet på byggepladsen går i gang - som skal prioriteres. Vi ser frem til at komme i gang med handleplanen, siger Mette Møller Nielsen.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079