23948sdkhjf

Vejrbestandig og bæredygtig byggeplade

GAIAboard er baseret på en ny type binder med genbrug af slagge og aske fra forbrændingsanlæg. Det giver en markant grøn profil.
En ny type byggeplade, som er både klimavenlig, vejrbestandig, let at arbejde med og billigere end traditionelle plader.

Det er, hvad virksomheden Honeycore AB er i fuld gang med at udvikle i samarbejde med Betoncentret på Teknologisk Institut, Smith Innovation og byggevirksomheden Georg Berg A/S i et F&U-projekt med støtte fra det europæiske udviklingsprogram Eurostars.

Den nye plade hedder GAIAboard, og den kan anvendes både som vind- eller facadeplade, til vådrum og til skillevægge.

Honeycore AB er et danskejet byggevareagentur, der er hjemmehørende i Lund. Honeycore har fokus på grønne kvalitetsprodukter til byggebranchen, som Honeycore selv udvikler og får produceret.

- Både arkitekter og bygherrer efterspørger i stigende grad byggeprodukter af høj kvalitet og med en dokumenteret grøn profil. Derfor satser vi med GAIAboard på en ny bindertype, der kan erstatte traditionel cement. Det giver en stor klimagevinst, fordi cementprodukter er den hurtigst voksende CO2-kilde i verden. Globalt er cement nu den tredjestørste enkeltkilde til CO2-udledning med mellem 5 og 10 procent den totale udledning, siger CEO Jacob Ursing fra Honeycore.

GAIAboard er fremstillet af såkaldt geopolymer-cement, der kan erstatte bindemidler som cement og gips. Det nye bindemiddel fremstilles primært ved brug af restprodukter som aske, fx samfyringsaske, eller slagge fra fx kraftværker ved hjælp af en kemisk aktivering med alkali. Deraf navnet GAIAboard, som står for Green Alkali Activated Cement Board.

Projektpartnerne bag GAIAboard er nu på udkig samarbejdspartnere til at etablere en pilotproduktion i Danmark.

- Vi vil meget gerne høre fra virksomheder eller ildsjæle, der har lyst til at bidrage, siger CEO Jacob Ursing fra Honeycore AB, som først fik ideen til projektet.

Klimamæssige fordele

Det nye bindemiddel forventes at have store klimamæssige fordele, fordi det fremstilles af restprodukter. Således er målet at halvere CO2-udslippet ved den samlede produktion i forhold til andre uorganiske byggeplader. Også energimæssigt er der fordele – GAIAboard forventes at kunne fremstilles med 30 pct. mindre energi end andre, uorganiske byggeplader.

På grund af de uorganiske materialer kan GAIAboard tåle fugt, og de fiberarmerede plader er samtidigt modstandsdygtige over for skimmelsvamp, der plager flere og flere byggerier.

Desuden er der praktisk fordele på byggepladsen ved at anvende GAIAboard. En væsentlig del af udviklingsprojektet er rettet mod at sikre, at de nye plader bliver nemme af skære, bearbejde og håndtere. Hertil kommer, at en stor interviewundersøgelse blandt både byggefolk og arkitekter giver input til, hvilke krav og ønsker de kommende brugere har til projektet – som fx pladeformater og tykkelser.

For at være helt sikkert bliver de nye plader både anvendt i en mock-up af et byggeri under realistiske omstændigheder og i et pilotbyggeri. Desuden bliver pladerne testet for alle væsentlig egenskaber – samt for bæredygtigheden, således at der kan opnås både tekniske og grønne certificeringer.

I forbindelse med grøn certificering har projektdeltagerne fokus på den nye europæiske serie af standarder for bæredygtige byggeprodukter.

Eurostars under EUREKA-programmet støtter udviklingen af GAIAboard med 4,5 mio. kroner for en treårs periode. Projektet afsluttes i foråret 2014.

tøtte
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079