23948sdkhjf

Elektrikere: Finansloven skal bringe trygheden tilbage

Dansk El-Forbund opfordrer politikerne til ved finanslovsforhandlingerne at tage ansvar for sikkerheden og trygheden på arbejdsmarkedet
- Den vigtigste opgave under forhandlingerne om næste års finanslov er at få løst problemerne for de dagpengemodtagere, der efter nytår falder for den skærpede tidsbegrænsning.

Opgaven hviler særligt tungt på De Radikale som en del af både den nuværende regering og den oprindelige aftale blandt de borgerlige partier. Selv om Socialdemokraterne ikke oprindeligt stod bag forringelserne, har også dette parti et særligt ansvar: Det mandat, vælgerne har givet partiet, er en anerkendelse af dets identitet, som bygger på traditionen for at tage et socialt ansvar sammen med det økonomiske.

Sådan lyder det i en udtalelse fra Dansk El-Forbunds hovedbestyrelse.

- Dansk El-Forbund ønsker den danske flexicurity-model bevaret. Forringelserne i dagpengesystemet har i høj grad undermineret modellens sikkerhedselement. Derfor kræver vi af politikerne, at de skaber en permanent løsning, der fjerner usikkerhed og utryghed.

Løsningen vil være en finanslov, der sikrer job til alle på overenskomstmæssige vilkår. En løsning, som skaber den lovede efterspørgsel på arbejdskraft, som var den tidligere regerings begrundelse for forringelserne af efterlønsordningen.

Men mens vi venter på effekten af den nuværende regerings kickstart og på den tidligere regerings lovede efterspørgsel på arbejdskraft, kan vi uddanne og opkvalificere arbejdsstyrken, så den er klar til at løse opgaverne i fremtidens endnu skarpere konkurrencesituation. Opkvalificeringen skal tælle som beskæftigelse i forbindelse med genoptjening eller vedligeholdelse af dagpengeretten.

Hvis ikke partierne bag den kommende finanslov kan garantere disse job og uddannelser, skal der iværksættes foranstaltninger, der sikrer de arbejdsløse, der er akut truede. Det kunne for eksempel være indførelse af fleksibilitet i længden af dagpengeperioden. For bare få år siden havde El-fagets a-kasse næsten ingen arbejdsløse.

Historien har altså vist, at dagpengesystemet ikke er en hindring for, at a-kassemedlemmerne tager arbejde, når jobbene er der, understreger Dansk El-Forbund..

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078