23948sdkhjf

Hæderspris til HusCompagniet

Årets hæder for Mest lønsomme Gazelle 2012 i Region Sjælland tilfalder HusCompagniet
HusCompagniets stærke resultater inden for husbyggeriet på Sjælland de seneste år har sikret selskabet en absolut førerposition blandt samtlige gazelle-virksomheder på Sjælland, når det drejer sig om at skabe lønsomhed. Og den præstation er netop blevet belønnet med en gazelle-statue, som årligt uddeles af Dagbladet Børsen efter at have gennemgået regnskaber på kryds ogtværs af erhvervslandskabet herhjemme.

Forleden blev prisen for “Mest lønsomme Gazelle 2012 i Region Sjælland" således overrakt til HusCompagniet af ingen andre end statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) foran 500 tilhørere ved Børsens årlige Gazelle-arrangement på Hotel Scandic Copenhagen i København, hvor de bedste af landets vækstvirksomheder blev hyldet for deres evne til at skabe resultater, vækst og arbejdspladser.

For direktør Martin Ravn-Nielsen betyder Gazelle-statuetten en stor anerkendelse af de resultater, som HusCompagniets team på Sjælland har skabt de seneste år, hvor selskabet har formået at vokse markant og samtidig sikre indtjening i et særdeles svært bygge- og boligmarked.

- Vi er enormt stolte af denne pris, der er resultatet af den imponerende indsats, som alle i teamet på Sjælland har leveret for at nå vores ambitiøse målsætninger. Gazellen er det ultimative bevis på, at vi har gjort tingene rigtigt og angrebet husbyggeriet på rette vis, selv om de seneste år har været vanskelige i byggeriet, siger Martin Ravn-Nielsen, der sammen med adm. direktør Steffen Baungaard fik overrakt Gazelle-statuen af statsministeren i København.

Udvider produktpaletten

HusCompagniets succes på Sjælland er ud over traditionelt byggeri af nye huse på tomme byggegrunde ligeledes skabt via et helt nyt nichemarked. De senere år har selskabet nemlig oplevet en enorm interesse blandt boligejerne for at rive de gamle, energislugende huse ned og erstatte dem med et nyopført og mere energivenligt hus. Økonomien ved at rive den gamle bolig ned og bygge nyt er nu blevet så god, at omkring 80 pct. af HusCompagniets huse på Sjælland i år bygges efter nedrivning af den gamle bolig.

Og da selskabet også har store forventninger til dette marked fremover – ikke mindst omkring København –har selskabet også netop lanceret en ny serie huse, der både rummer manges ønske om en minimalistisk byggestil og de mereklassiske linjer i husene, der tilbydes i både et, halvandet og to plan.

- Vi har valgt at udvide vores produktpalette med disse nye hustyper, fordi vi oplever en stærkt stigende interesse hos kunderne omkring hovedstaden for at erstatte ældre parcelhuse med huse i flere plan. Og trenden går udentvivl imod både det strømlinede udtryk i arkitekturen samt de klassiske linjer i eksempelvis murermester-stilen, siger direktør Martin Ravn-Nielsen. De store forventninger til nedrivningsmarkedet har ligeledes fået selskabet til at åbne en ny afdeling i Lyngby, der skal fokusere på husmarkedet omkring hovedstaden.

HusCompagniet forventer at opføre omkring 800 nye huse i år og har ambitioner om at løfte det tal til 900 nye boliger næste år i Danmark, Sverige og på det nyåbnede marked i Tyskland.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079