23948sdkhjf

Fælles indsats mod skybrud

Skybrud kender ingen kommunegrænser, og derfor er Albertslund, Dragør, Herlev, Hvidovre, København og Rødovre på rette vej, når de går sammen om at investere og forebygge oversvømmelser, mener Danske Anlægsentreprenører
For at stå bedre rustet til at forebygge udfordringer fra klimaforandringerne har spildevandsselskaberne i seks kommuner valgt at samle ledningsnettet og Dragør Renseanlæg under et fælles holdingselskab. De seks spildevandsselskaber er de kommunalt ejede spildevandsselskaber i Albertslund, Dragør, Herlev, Hvidovre, København og Rødovre kommuner.

- Vi synes, at de seks spildevandsselskabers beslutning om at samle sig under et fælles holdingselskab er en interessant udvikling, for skybrud kender ingen kommunegrænser, siger Niels Nielsen fra Danske Anlægsentreprenører under Dansk Byggeri.

De seks spildevandsselskaber har valgt at gå sammen for at være bedre rustet til at klare de omfattende investeringer, som er nødvendige for at forebygge oversvømmelser og de omfattende skader, som skybrud eller oversvømmelser på grund af vandstandsstigninger fører med sig.

- De omfattende investeringer til at forebygge klimaskader, som spildevandsselskaberne får en større del af ansvaret for i fremtiden, kræver specialistviden og kompetenceudvikling, som bedst skaffes med større enheder og i et tæt samarbejde med entreprenørvirksomhederne, som bør inddrages, så de også i de tidligt faser kan bidrage med specialistviden, siger Niels Nielsen.

De seks spildevandsselskaber har også set muligheden for at opfylde de krav om effektiviseringer, som de bliver mødt med, for at holde sig inden for de krav, der gælder efter Vandsektorlovens bestemmelser om prisloft for de gebyrer, som brugerne skal betale.

- De er ingen tvivl om, at de større enheder giver mulighed for effektiviseringer gennem såvel generelle stordriftsfordele som ved samarbejdet med entreprenørerne også på mere specialiserede områder. Det samarbejde ser vi fra branchen frem til at få udbygget, siger Niels Nielsen.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079