23948sdkhjf

Solceller skaber masser af jobs

Hvis antallet solcelleanlæg mål i MW næste år forøges fra de nuværende ca. 170 MW til 200 MW, vil det betyde over 600 ekstra jo
Danskerne har i de senere år taget solcelleteknologien så meget til sig, at der er tale om en grøn folkebevægelse.

Alene i år vil der blive sat op mod 30.000 nye anlæg op på hustagene. Og det er godt for boligejernes energiforbrug, de ambitiøse danske klimamålsætninger og beskæftigelsen i de virksomheder, som tilbyder energirigtige løsninger til private.

Allerede i dag er ca. 4.000 danskere beskæftigede i solcellerelaterede job. For hver MW som udbygningstaksten øges med i forhold til det forudgående år, er der en beskæftigelseseffekt på over 20 ekstra job. Hvis udbygningen således næste år forøges fra de nuværende ca. 170 MW til 200 MW, vil det betyde over 600 ekstra job.

Omvendt vil en reduktion af udbygningstakten fra 170 til 70 MW per år koste ca. 2.000 ud af de nuværende ca. 4.000 solcellerelaterede job.

Og så medfører solceller en betydelig energibesparelse.

Det viser rapporten "Solceller – energibesparelse og samfundsøkonomi", som revisions- og rådgivningsfirmaet Deloitte har udarbejdet for Dansk Solcelleforening, TEKNIQ Installatørernes Organisation, VEbyg (sektion under Dansk Byggeri) og DS Håndværk & Industri.

Hvis politikerne fastholder de nuværende rammebetingelser for solcelleejerne, vil udbygningen realistisk set nå 1.500 MW i 2020, hvilket svarer til fire procent af elforbruget. Det betyder, at der opnås en besparelse på 12-13 petajoule i primærenergiforbruget i den centrale energiproduktion, hvilket vil være et betydeligt bidrag til Danmarks klimamålsætninger under Energisparedirektivet.

Den grønne omstilling er afgørende for hele samfundet, og det er derfor politikernes ansvar at sikre fortsat udvikling inden for vedvarende energi.

Endelig vil fremtidige investeringer i solceller også kunne medføre en mere afbalanceret vedvarende energiproduktion.

Rapporten "Solceller – energibesparelse og samfundsøkonomi" er udarbejdet som et bidrag til den heftige debat, der i de seneste måneder har været om især nettomålerordningen for solceller.

En ordning, der populært sagt får elmåleren til at løbe baglæns, når solcelleanlægget producerer mere energi, end husholdningen kan forbruge. Det kollektive elnet benyttes i den sammenhæng som "lager", hvorfra solcelleejeren så kan trække strøm hjem, når anlægget ikke producerer nok til at dækkes husholdningens forbrug.

Konkurrencedygtige solceller

Ud over de indlysende fordele for solcelleejerne, så viser Deloittes analyse overraskende, at solcelleteknologien i de senere år har udviklet sig så hurtigt, at de allerede i dag er tæt på at være lige så rentable som de massive offentlige investeringer i vindmøller.

Det står i kontrast til den konklusion, som Klimakommissionen kom med for et års tid siden.

Dengang viste beregninger, at der ville gå mange år, før solcellerne kunne konkurrere med blandt andet vindenergi.

I debatten er nettomålerordningen hovedsageligt blevet kritiseret for at være for dyr i forhold til andre former for vedvarende energiteknologier.

Men den kritik tager Deloittes analyse nu ved vingebenet.

- Deloitte har gennemført en samfundsøkonomisk vurdering af solcelleanlæg, der viser, at solcelleanlæg i Danmark allerede nu, og ikke mindst på sigt, vil have væsentligt højere omkostningseffektivitet end estimeret af Klimakommissionen. Omkostningerne for solceller er allerede i dag kommet ned på 1,33 kr./kWh og dermed nået ned på det niveau, Klimakommissionen forventede først ville indtræffe i 2050. Det betyder, at solceller allerede i dag er ved at være konkurrencedygtige med andre støttede VE-teknologier, hedder det i rapporten.

Der er således en lang række gode grunde til, at Danmark også i fremtiden bør investere massivt i solceller – både i form af små anlæg hos boligejerne og i større kollektive anlæg.

Læs hele rapporten her
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093