23948sdkhjf

Rekordlavt antal lånetilbud

Realkreditinstitutterne gav i 2011 det laveste antal lånetilbud i 15 år
I december 2011 blev der givet 25.267 lånetilbud. For 2011 som helhed blev der i gennemsnit givet 18.200 lånetilbud om måneden til nuværende og måske kommende boligejere og erhvervsvirksomheder. Det er det laveste gennemsnitlige antal lånetilbud om måneden siden statistikkens begyndelse for 15 år siden. Siden 1996 er der i gennemsnit givet ca. 35.000 lånetilbud om måneden. Det viser realkreditbranchens tal for december 2011.

- I løbet af 2011 har der været et rekordlavt antal forespørgsler om lånetilbud hos realkreditinstitutterne. Året 2011 har været kendetegnet ved en meget lav aktivitet på boligmarked med få handler. Ønsker om låneomlægning eller tillægsbelåning har også været meget begrænset, siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.

I sidste halvdel af 2011 har der været et svagt stigende antal lånetilbud. I årets 6 første måneder blev der i gennemsnit givet ca. 13.600 lånetilbud, hvorimod at der i årets 6 sidste måneder i gennemsnit blev givet ca. 22.800 lånetilbud.

- Det stigende antal lånetilbud i sidste halvdel af året skyldes ikke øget aktivitet på boligmarkedet, men flere ønsker om låneomlægning. Det kan bl.a. skyldes den meget lave rente, forklarer Ane Arnth Jensen.

tøtte
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078