SMVerne ser sort på fremtiden
Gældskrise, aktieuro og eurokrise præger i høj grad SMVernes syn på Danmarks økonomiske situation.
Det viser Håndværksrådets konjunkturundersøgelse for fjerde kvartal, hvor konjunkturbarometeret over de sidste to kvartaler har taget det største dyk i hele barometerets historie. Og for første gang i år befinder barometeret sig nu under nulpunktet. Konjunktutvurderingen bygger på svar fra over 700 små og mellemstore danske virksomheder i Håndværksrådets SMV-panel.
Konjunkturvurderingerne understreger, at de økonomiske udsigter er forværret på det seneste, og derfor tyder alt på, at stormen langt fra er drevet over for små og mellemstore virksomheder.
- Virksomhederne må simpelthen indstille sig på, at de "hårde tider" vil være et vilkår, som de skal operere under et godt stykke tid endnu, siger cheføkonom Jacob Thiel, Håndværksrådet.
Det er især virksomhedernes opfattelse af Danmarks økonomi, som trækker barometeret ned. Den nedadgående hældning fra sidste kvartal fortsætter, og en overvægt på 57 pct. af SMVerne vurderer, at Danmarks økonomiske situation er dårligere nu end for et år siden.
- Andelen af pessimister ligger således i dette kvartal på samme niveau som i 1. kvartal 2010, og det tegner et klart billede af, at SMVernes tiltro til dansk økonomi stadig er præget af sortsyn, fremhæver Jacob Thiel.
tøtte
Læs også: SMVerne går I kødet på krisen