23948sdkhjf

Uro på stilladserne

Lempeligere regler om anerkendelse af kvalifikationer over landegrænser truer uddannelse og sikkerhed
Stilladsbranchen er gået i front med krav om uddannelse for at opstille store stilladser. Nu frygter man, at uddannelseskravet kan blive undergravet af nye EU-regler.

Det skriver Licitationen-Byggeriets Dagblad

EU lægger op til, at det skal være lettere at bruge sine kompetencer i andre lande og EU-kommissionen vil derfor lempe reglerne i det såkaldte anerkendelsesdirektiv, så det bliver lettere for eksempelvis udenlandske stilladsarbejdere at komme til Danmark.

Der lægges bl.a. op til, at krav om forhåndskontrol lempes og at selvstændige og virksomhedsejere ikke skal godtgøre deres kvalifikationer, skriver Licitationen-Byggeriets Dagblad.

Både direktør i Herlev Stilladser, formand for Dansk Byggeris stilladssektion, Bo Jensen samt John Ekebjærg Jakobsen, som er for de københavnske stilladsarbejdere betegner det som en katastrofe for branchen, hvis der åbnes for, at der ikke stilles samme krav til udenlandsk arbejdskraft, som vi stiller til den danske.

Der er kun lovkrav om at have gennemgået et tre ugers kursus for at opstille systemstilladser. Branchen har imidlertid aftalt en toårig uddannelse for at få adgang til montage af de store stilladser.

- Det er begrundet i, at man ikke kan lære stilladsopstilling på tre uger. Et stillads er ikke bare en arbejdsplads for den, der stiller det op, men for en række andre. Derfor er uddannelse vigtig ikke bare for os men for hele byggebranchen og for den offentlige sikkerhed. Men det koster at have medarbejderne på kursus, og hvis branchens vilkår undergraves, så undergraves også vores uddannelse, understreger formanden for Dansk Byggeris stilladssektion, Bo Jensen i Licitationen-Byggeriets Dagblad.

tøtte
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078