23948sdkhjf

Miljørigtige entreprenørmaskiner vinder frem

Grøn udvikling inden for entreprenørmaskiner tager for alvor fart
Gennem de seneste år er miljøkravene til entreprenørmaskiner blevet skærpet og det har bl.a. medført lavere brændstofforbrug og mindre partikel-udslip. Der er stigende fokus på reduktionen af udslippet af partikler i større byer, og siden 2008 har der f.eks. været etableret en miljøzone i Københavns og Frederiksberg kommuner med krav om partikelfiltre til tunge dieseldrevne køretøjer.

Entreprenørfirmaerne og maskinudlejningsfirmaerne investerer derfor i nye, miljørigtige maskiner for at leve op til kravene.

Det gælder bl.a. GSV Materieludlejning, som netop har fået leveret en nyudviklet CAT 323D gravemaskine fra PON Equipment med partikelfilter. Maskinen vil blive brugt på arbejdet med Metro Cityring og Nordhavn, hvor bygherre har haft det som krav, at alle entreprenørmaskiner med en ydelse på over 75 kW skal have partikelfilter og katalysator.

- I GSV har vi i flere år kunnet tilbyde vores kunder maskiner med katalysatorer og partikelfiltre. Men det har ofte været løsninger, der kan på- og afmonteres på den enkelte maskine efter behov. Nu har vores kunder muligheden for at få helt nye maskiner med integreret partikelfilter og katalysator, forklarer produktchef Henrik Christensen fra GSV Materieludlejning.

- Der er ikke specifikke lovgivningskrav på området, men bygherren kan stiller krav i udbudsmaterialet, ligesom tilfældet er ved Metro-byggeriet og Nordhavnen. Så selvom det foreløbig kun er på de allerstørste projekter, der er disse krav, så vil vi se det mere og mere fremover. I GSV ønsker vi naturligvis at være helt fremme i forhold til miljøforhold og ny teknik, så vi kan tilbyde vores kunder de bedste og mest moderne maskinløsninger, fremhæver Henrik Christensen.

Skærpede krav til nye maskiner

I løbet af forsommeren investerer GSV Materieludlejning bl.a. i CAT 324EL og 329EL gravemaskiner med partikelfilter og katalysator fra PON Equipment, samt CAT 930K og CAT 938K læssemaskiner, der ligeledes har integreret partikelfilter og katalysator.

Distriktschef Peter Stokholm fra PON Equipment forklarer:

- For at vi kan opfylde de nye, strenge EURO-normer, der blev indført 1. januar 2012 for maskiner over 75 kW, så vil der fremover blive monteret partikelfilter og katalysator fra fabrikken. Derved opfyldes de nye Trin IIIB kravene i forhold til emission, samtidig med at brændstofforbruget i alle modeller er reduceret væsentligt.

GSV Materieludlejning købte sidste år alt i alt materiel for 30-40 mio. kr. og virksomheden udskifter i gennemsnit deres maskiner hvert 4. år. Målet er altid at kunne tilbyde et pålideligt og miljøvenligt sortiment med den nyeste teknologi.

tøtte

Gode samarbejdspartnere – langsigtet tænkning

PON Equipment og GSV Materieludlejning har haft et samarbejde over mange år, hvilket ifølge Peter Stokholm er blevet udbygget gennem de seneste 3-4 år:

- Vi har haft et godt og langsigtet samarbejde med GSV, hvor vi i senere tid er rykket tættere på hinanden. I vores branche er det en fordel med stærke samarbejdspartnere, så man kender hinanden og kan trække i samme retning. En aftale skal være en aftale, uden at vi skal slås om de små detaljer. Derudover kan de rigtige samarbejdspartnere også give hinanden værdifulde input om markedets udvikling, så vi ved hvilken retning, vi skal bevæge os i.

På forkant med udviklingen

Hvis man vil være en moderne maskinudlejer, så er det i dag nødvendigt at turde investere i den nyeste teknologi. Hos GSV Materieludlejning satser man på at kunne tilbyde sine kunder de mest moderne muligheder inden for entreprenørmateriel. I 2011 blev der indkøbt nyt materiel for 30-40 mio. kroner i GSV Materieludlejning, og virksomheden udskifter i gennemsnit deres maskiner hvert 4. år. Målet er altid at kunne tilbyde et pålideligt og miljøvenligt sortiment med den nyeste teknologi.

tøtte
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112