23948sdkhjf

Energirenovering er et vækstmarked

Hver tredje vil energirenovere boligen i 2012, viser ny undersøgelse
En helt ny undersøgelse fra boligsiden.dk viser, at mere end hver tredje (36 pct.) ønsker at gennemføre energirenoveringer på deres bolig i det nye år. Også Totalkredit har oplevet en markant interesse for deres miljøberegner, hvor flere end en halv million danskere nu har fået et bud på, om det kan betale sig at energioptimere deres bolig.

- Vores nye tal viser, at der er stor interesse for at udføre energiforbedringer i det nye år. Det er specielt isolering og udskiftning af vinduer til lavenergi, som op i mod halvdelen regner med at gå i gang med. Og der er mange penge at spare årligt, hvis man får gennemført de rigtige forbedringer – specielt hvis du bor i en ældre bolig, siger Birgit Daetz, kommunikationsdirektør hos boligsiden.dk.

Succes for miljøberegner

Der er imidlertid mange, som ikke er klar over, hvilke besparelser, de kan opnå ved at energioptimere deres bolig. Derfor har miljøberegneren fra Totalkredit fået stor succes. Med den kan man som boligejer nemlig nemt se, hvor stort et sparepotentiale, der er at hente i energirenoveringer.

- Flere end en halv million danskere har været inde og tjekke deres energiforbrug i miljøberegneren, og vi er glade for den store succes, den er blevet. Med beregneren kan du nemt og hurtigt få svar på, hvilke besparelser, der er mulige i netop din bolig ved at energioptimere. Og selv små renoveringer tjener sig hurtigt hjem, siger Troels Bülow-Olsen, direktør i Totalkredit.

Hvis du vil se de mulige besparelser på din egen bolig, skal du blot indtaste din adresse i Totalkredits miljøberegner. Udover forslag til besparelser ved energirenoveringer, kan beregneren også give dig en indikation af, om det kan betale sig at udskifte din primære varmekilde.

tøtte
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063